Arla — Tættere på naturen?
Jeg er en anelse bagud med introduktioner af nytilmeldte blogs, hvilket jeg naturligvis skal beklage. Men de skal nok komme! Tilmeldingerne tikker fortsat ind — og det er en glæde at modtage dem.
Illustration: Arla -- tættere på naturen. Frisiske køer -- creative commons: Idleman
Dagens sure opstød: Arla — Tættere på naturen
Hvis det forsætter, så ender det vel med, at vi sammen kan slå DK-Kogebogen eller Arla — som har fået den idé at relancere og repositionere sig under mottoet Tættere på naturen, hvilket i manges øren nok klinger en anelse hult.
En glad Arla-dreng med en glad Arla-ko -- fra reklamefilmen, der lancerer budskabet "Tættere på naturen"
For står Arla af alle ikke for en bevægelse væk fra det naturlige — en bevægelsen væk fra lokalproduktion til industrialiseringens fokus på stordrift- og ensretningsfordele?
Læs også: Arla anmeldt for vildledende markedsføring.
Luftfoto af Arlas mejeri i Christiansfeld. Uden for London er planlagt nyt mejeri, der kan producere mælk til den engelske hovedstads 11 millioner indbyggere.
Et godt sted at begynde kunne fx være at køerne spiste græs. Det er der vist ikke særlig mange procent af Arlas køer, der gør. Industrifoder er nemlig billigere og gi’r bedre vækstrater.
Med skyldig tak for inspiration — Kristian Levring Madsen, LIFE, Arla: Closer to Nature. Den afledte diskussion med marketingansvarlig fra Arla Anne With Damgaard er også anbefalelsesværdig læsning!
Fakta om Arla
Arla Foods blev dannet ved en fusion mellem danske MD Foods (som igen var en sammenlægning af Kløver Mælk og MD Foods) og svenskejede Arla i år 2000. Arla havde i 2006 omkring 20.000 ansatte og omsatte for omtrent 45 milliarder kroner. Arla ejes af de ca. 11.000 landmænd, der leverer mælk til foretagendet. Arla er Europas næststørste mejeriselskab, og verdens syvende største.
Spændende at en gastronomi-blogger som dig, Kasper, interesserer sig for Arlas kommunikation og markedsføring. Det glæder mig som ansat i Arla.
Ja, vi har store mejerier. Du kalder det industrialisering. Vi kalder det stordrift og synes ikke, det står i modsætning til naturlighed, for vi gør det samme, som mejeristerne altid har gjort, på store som små mejerier, bare i større skala. Gennem mejeriprodukterne, gennem oplevelser og gennem involvering og inspiration gør vi alt, vi kan for at tilbyde vores brugere naturlighed og sundhed. – det er egentlig det budskab vi helt overgribende ønske at få frem med vores kommunikation.
Du peger også på, at vi ensretter, og ja … det har der nok også være tendens til, at vi gjorde tidligere. Men nu du nævner køer på græs, så synes jeg faktisk, det er et godt eksempel på det modsatte. Antallet af køer på græs er rigtigt nok faldet over årene, og tidligere kom al mælk – fra køer på græs og køer på stald i samme tank. Men for ek-sempel med en Arla Lærkevang mælk kan forbrugerne nu få muligheden for at købe mælk, hvor de kan være helt sikre på, at køer har været på græs hele sommeren. Mens der er mælkeprodukter hvor vi ikke kan give samme garanti. Så nu sidder du og jeg og resten af de danske forbrugere med muligheden for at vælge. Og valgmuligheder ser jeg som det modsatte af enretning eller ….?
Kære Mads!
Tak for din kommentar. Jeg synes, det er fantastisk, når store spillere som Arla ta’r sig tid til at ta’ dialogen dér, hvor mennesker mødes, færdes, læser og bli’r klogere.
Sidst emnet var oppe at vende, endte vi dog i lidt af en blindgyde. Desværre. For det begyndte godt! Anne With Damgaard, der præsenterede sig som ansvarlig for Arlas globale markedsføring, gik i dialog med de kritiske stemmer.
Foderargumentet — som jeg hiver frem hér også — er interessant synes jeg. Det syntes Anne With Damgaard , som ville vende sagen med en af jeres specialister også. Desværre hørte vi aldrig mere. Måske fordi, det er et ømt punkt?
Jeg håber, det går bedre med tilbagemeldingerne i denne ombæring.
Grundlæggende synes jeg, at industrialisering, som I kalder stordrift, står i kontrast til det naturlige.
En god gammeldags strukturalistisk forskelsanalyse burde være nok: Naturen er det, der er ikke er blevet kultiveret, dyrket, tæmmet. Bemærk venligst, at jeg ikke siger, at natur er det eneste rigtige.
Jeg (og en sjat andre) siger, at det virker hult, når Arla vil associeres med den naturlighed, som jeres reklame konnoterer og denoterer. Det virker ganske enkelt utroværdigt på mig som modtager. For stordrift er det modsatte af natur.
Valgmuligheder er godt. Det kan ingen vel være uenige i. Men det er et forsøg på sprogligt møveri, som jeg ser det, når du gør valgmuligheder til det samme som naturlighed. Et godt, argumentativt forsøg dog.
Jeg tillader mig at citere Kristian Levring Madsen, som var den første til at bringe kritikken af jeres kampagne:
” Jeg forstår også godt Arlas ønske om, at ville styrke “det naturlige” i brandet. Jeg er bare ikke sikker på, at det skal ske ved direkte at give forbrugeren et løfte om at bringe vedkommende “Tættere på naturen”. Det er ikke troværdigt.
Jeg mener dog, Arlas strategi er ok et stykke hen ad vejen med eksempelvis landmænd på mælkekartonerne (det er Arla, ikke?) – men når Arla smører så tykt på, som i den ny reklamefilm, så bliver det for mig (og – vil jeg tro – for en masse andre) tydeligt, at det ikke holder.
Det er fordi, landbrugssektoren bliver mere og mere industrialiseret, fordi Arla er noget af det mest industrialiserede i landbrugssektoreren – og givetvist det mest industrialiserede i mejerisektoren. Det er også fordi, færre køer kommer på græs, og vi derfor ser færre scenarier som i slutningen af jeres film.
Disse faktorer er svære at løbe fra. Jeg medgiver at man kan (og at det er en god idé at) bløde op på dem ved at udarbejde klimastrategier og arrangere skolebesøg. Og jeg medgiver, at man kan arbejde med sit brand. Men spørgsmålet er, om man kan bygge et troværdigt brand og give forbrugeren et troværdigt løfte – uden at forholde sig til produktionen af produktet?
Dvs. kan man på troværdigvis stadig sige, at Arla-mælk bringer dig nærmere på naturen, når den gennemgår en industrialiseringsproces, før den lander på forbrugerens bord? Og når landbruget og køernes produktion af mælk også er højindustrialiseret? Opvejer Arlas ovenstående (og i øvrigt fine) tiltag industrialiseringen af sektoren? Hvad skal brandet og løftet tage udgangspunkt i?
Man kunne også bare spørge om: Giver slutbilledet af koen på græs i Arlas film et troværdigt billede af mælkeproduktion? Svaret er: Nej, det gør det ikke. Det giver et billede af, hvordan Arla gerne vil have forbrugeren skal tro, at det ser ud. ”
Og så vil jeg lade Anne With Damgaard slutte, hvor vi sluttede sidst:
“Du har helt ret Kasper, køernes liv er også en del af Tættere på Naturen, og måske har vi en udfordring, når vi taler om foder. Jeg er ikke foderspecialist, så hvor langt den danske kos foder er fra det naturlige for en ko, aner jeg ikke noget om. Den skal jeg helt sikkert snakke med en kollega om i næste uge. ”
Samtidig med at jeg bemærker, at det måske ville være en god idé at finde ud af, hvad der kommer ind i venstre side af den maskine, betaler for jeres branding….
Alt godt,
Kasper
Det er utroligt interessante betragtning du har om Arla´s position, Kasper og indsatsen på andre parameter end lige primær produktionen. Den kommer jeg lige tilbage til. Du skal også vide der er et ord i din betragtning der helt personligt gør ondt at se bringes i tvivl i fht. vores branding. Troværdighed… Øv, den svi´r.. Jeg oplever egentlig blandt mine kollegaer en meget ydmyg holdning i forhold til den opfattelse som en ganske betraglig sjat desværre har til Arla og er der noget vi lever for i Arla er det at genoprette/skabe – troværdighed til os, som landmandsejet selskab, og som alm. ansvarlig aktør i samfundet.
Jeg ønsker egentlig ikke at gå i rette med dine argumenter, jeg forstår dem og deler en del af dem.
Men for at sætte tingene i perspektiv er det vigtigt at se på om at der er noget i vores kommuni-kation der modsiger at landbruget har gennemgået en industrialisering, der siger at vi skal ”til-bage til naturen”, altså spole filmen 100 år tilbage eller benægter at store dele af Danmark er blevet opdyrket og landet er et højtudviklet eksporterende landbrugsland som giver tusindvis af folk indkomst. Synes du ?
Så er pointen om man som virksomhed kan bestræbe sig på at gøre en indsats der bringer vores brugere ”tættere på naturen” ved at foreslå de eks. drikker en naturlig råvare, der rigtig nok er blevet opvarmet, nedkølet igen og blandet i fedtvariationer. Eller ved at prøve at søge mere na-turlige ingredienser i en yoghurt i fht. til det, branchen bruger i dag. Kan man det, selvom land-bruget har bevæget sig de seneste 200 år ? – det mener jeg godt man kan.
Med hensyn til foderen, så ved jeg ikke, hvad din målestok for naturlighed er. Hvis det er, at foderet ikke må være forarbejdet, og hvis køerne kun må gå ude I naturen og æde, hvad de kan finde, så er vi langt derfra. Så ville landmænd I Danmark velsagtens kun kunne have kødkvæg, og dog … de skal jo også have foder om vinteren, når de er på stald.
Kvæg er planteædere af natur, og det foder, landmanden idag giver køerne, er planter og planteprodukter. Det består ikke kun af græs, men langt de fleste – hvis ikke alle køer – får en vis mængde græs hver dag – enten som frisk eller som ensilage eller hø. Ellers fungere koen maver ikke, særligt ikke vommen, , og køen bliver syg, så du kan sige, at naturen sætter sin egen grænse for, hvor lidt græs, der kan være I kokosten.
Resten af køernes foder er andre typer planter, for eksempel rapskager og solsikkeskrå fra produktion af madolie, majsbærme fra produktionen af bioethanol eller ren halm. Jeg synes selv, det er et godt samarbejde med naturen, men er det her du tænker, at det ikke er naturligt?
Kære Mads!
Det er fantastisk, at du/I ta’r diskussionen op. Lad mig forsøge at svare på dine spørgsmål / kommentarer enkeltvis.
1 – Troværdighed
Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at du og mange andre i Arla vil det bedste. For Arla og for naturen.
Det, jeg siger, og som mange andre sagde for noget tid siden ovre på Kommunikationsforum, og andre igen på Kristians blog, er, at der simpelthen er for lang afstand mellem den virkelige verdens produktionsforhold og det billede, jeres reklamefilm tegner.
Billederne ovenfor burde illustrere forskellen mellem, hvad Arla for mange mennesker repræsenterer, og hvilket univers filmen sætter jer i. Det skaber simpelthen en kognitiv dissonans. Det hænger ikke sammen. Det er det synkrone argument. Der er også et diakront argument: For Arla, tidligere MD Foods, var bannerfører for industrialisering, ensretning, optimering. Og selvom du/I mener, at I nu trækker i en helt anden retning, så er industrialiseringen altså ikke til at komme udenom.
I England er Arla i gang med at opføre verdens største mælkefabrik uden for London – 11 millioner mennesker kan den producere mælk til. Det svarer til alle Londons indbyggere. Det er og bli’r industrialisering. Og industrialisering er og bli’r altså noget, der står i kontrast til det naturlige.
Vi sagde også, at vi forstår, hvorfor Arla har valgt den strategi. Men vi finder den ikke troværdig.
2 – Spole tiden tilbage-argumentet
Nej – jeg ved godt, at Danmark er gennemindustrialiseret. Jeg ved godt, at Arla omsætter for milliarder. Jeg ved godt, at Arla skaber jobs. Og gode produkter også af og til
Jeg er ikke maskinstormer. Og jeg respekterer markedsvilkårene. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, at en repositioneringsindsats kammer over – visuelt og konceptuelt. Som jeg/vi ser det.
3 – Produktargumentet
Jeres årsrapport fra 2009 siger i strategiafsnittet, at Arlas: ” [...] strategi er, at mælkeråvaren skal forædles så meget som muligt”.
At I ønsker at gøre det så naturligt som muligt inden for en moderne konkurrencevirkelighed er fint. Men det er jo ikke det, reklamefilmen viser/indfanger/konceptualiserer/formidler. Den viser en glad dreng og en glad ko. Den begynder med den moderne virkelighed og ender i den Morten Korchske idyl. En idyl, som du selv præsupponerer er uopnåelig i dit svar, jf. tilbagerulningsargumentet.
4 – Foderargumentet
Det vil jeg gerne researche lidt mere, inden jeg svarer. Men et hurtigt spørgsmål: Grunden til Creutzfeldt Jakobs-skandalen var, at der blev anvendt kød- og benmel som foder. Er I gået over til 100% vegetabilsk foder?
Alt godt,
Kasper
Kære Mads
Tillad mig lige en lille moderation af den ellers udmærkede og meget sobre diskussion, du og Kasper har oven for. For når Kasper nu er for diplomatisk til at sige det lige ud, så skal jeg gerne prøve. For helt egen regning, naturligvis.
For selvom det er interessant at følge diverse perspektiveringers pingpong over det virtuelle plankeværk, så synes jeg, der er et gabende hul midt i diskussionen, hvor den helt enkle én-til-én-stillingtagen til Kaspers – og Kristian Levrings – kritikpunkter burde have været.
Nu er der jo efterhånden det meste af en håndfuld sider at holde øje med, hvis man vil holde fingeren på pulsen af den her debat, så måske har jeg ikke fået alle detaljer med. I så fald må du tilgive mig. Men kunne du alligevel ikke overtales til at spole retorikken helt tilbage og svare ja eller nej på følgende spørgsmål, før diskussionen fortaber sig i foderstofkomposition og andre produktionsteknikalia. Det ville hjælpe mig til at forstå din position i forhold til kritikkens kerne, mens jeg fortsat med interesse vil følge alle de mere perifære nuanceringer.
1) Kan du forstå, at nogen oplever den nye kampagne som utroværdig?
2) Synes du, reklamens billedside er reelt repræsentativ for Arlas mælkeproduktion i 2010?
3) Er du uenig i, at reklamens retorik er mere romantisk end præcis og nøgtern?
4) Kunne du forestille dig en kampagne, hvis billedside var hentet fra en virkelig, fungerende mælkeproduktion anno 2010?
5) Repræsenterer “Tættere på naturen”-kampagnens billedsprog en mere ærlig kommunikation, end det ville have været tilfældet med den hypotetiske kampagne i spørgsmål 4?
Jeg ser frem til dine svar.
Venligst
Rasmus
Tak for gode spørgsmål. Som den uerfarne blogger jeg er kan jeg se at jeg er blevet lidt for ivrig og det har afspejlet sig i længden på svarene
Så kort sagt:
@Kasper: Uha ja, grimme billeder dukker op. I mindst ti år har Arlas og andre danske køer fået 100% med vegetabilsk foder Kød- og benmel i foderet, er måske et godt eksempel på at køer skal have vegetabilsk foder, det er dens natur.
) Seriøst, så handler filmen ikke om at genskabe et spejl af virkeligheden. Filmen skal gennem nogle æstetiske ekstremer tale til følelser mere end en rationel direkte fortolkning. Der vises by, når den er mest urban, og der vises natur, når den mest fanta-stisk. Ikke fantasi men fantastisk…
@Rasmus :
1) Ja – hvis vores fiktive historie om drengen og koen bliver opfattet som realisme, hvilket vil ærgre mig meget, så er den ikke troværdig. Os der fx har prøvet at slås med en dansk malkeko ved at den vejer omkring et halvt ton og ikke sådan lige hopper op i ens lejlighed
2) Næh, men den prøver heller ikke at være en dokumentation af dansk landbrug anno 2010.
3) Jeg er enig i at filmens retorik er emotionel på et andet plan end tidligere Arla film og ikke en præcis nøgtern fremstilling – romantisk .. det ved jeg ikke helt..
4) Nej, for det har vi prøvet. jeg har selv stået utallige gange ude på vores mejerier og prøvet at få en stakkels mejerist til at levere en speak foran 30 filmfolk og 20 spotlys. Og stået ude i en af vores stalde og filmet. Det var da vi troede på at hvis vi da bare viser virkeligheden i en 30sek. TVR så er lykken gjort… Så kom diskussionen om den stald nu også var repræsentativ osv. Nu tror vi på at vi hver dag skal slå stalddøren op i ste-det for på film. Vise virkeligheden på ø-dage, åbent landbrugsarrangementer, mejeribe-søg for skoleklasser osv, osv.
5) Jeg synes, billedsproget er ærligt fordi vi virkelig bestræbt sig på dette skulle foregå på et helt andet niveau end en direkte dokumentation at mælkeproduktion anno 2010. Og fordi vi sideløbende gør hvad vi kan for at åbne og ikke skjule hvordan en kostald ser ud i dag. Havde intentionen været at skildre det, så skulle vi have valgt et helt andet billedsprog, det er jeg helt enig i.
Sorry, helt kort blev det ikke… God week-end alle.
Kort dag …. går på week-end, ud i naturen
) – Mols bjerge. Er ikke på pinden hele næste uge, men vil glæde mig til at se hvor evt. nye indlæg drejer snakken hen. Tak for nu.
Først vil jeg gerne bakke op om denne diskussion. Det er fedt når Arla gider deltage i debatten – og set ud fra en kommunikationsvinkel er det nok også bedre for deres brand.
Dog synes jeg, at diskussionen tager udgangspunkt i to helt forskellige lejre – til trods for at min navnebror forsøgte at gøre det mere præcist. Som jeg ser det, er problemet at Mads tager udgangspunkt i, hvordan dyrene har det og hvordan Arla agerer, men diskussionen handler jo om markedskommunikation.
I min optik er der ikke nogen tvivl om at ’Tættere på Naturen’ kampagnen er meget utroværdig. Kasper har fuldstændig ret i, at den forsøger at tegne et rosenrødt billede af, hvordan mælkeproduktionen ser ud (og for den sags skyld også meget anden fødevareproduktion), og det holder bare ikke! Og så er det jo lige meget, at Mads kan finde argumenter for at det er i orden, for som Claus Buhl siger ”Det er forbrugerne der ejer brandet”. Og hvis forbrugerne ikke kan se ligheden mellem’ Arla’ og ’naturlig’, er der en stor risiko for at kampagnen rammer tilbage i hovedet på Arla. Man kan, med et lidt slidt begreb, kalde det for imagewashing eller greenwashing.
Så i bund og grund handler diskussionen om forskellige indsigter i forbrugerne. Mads mener, at Arla er ’grønne’ og ’naturlige’, mens Kasper mener, at Arla er ’industrialiseret’. Og Mads, jeg tror sgu mest på Kaspers indsigter – til trods for at I bruger mange penge på at virke naturlige, men når dagen er omme, handler det om hvad man gør og ikke hvad man siger…
Som leder af Arla Forum synes jeg, uanset uenigheder, at debatten, i forbindelse med dette indlæg, om hvad der er naturligt, er fantastisk. Jeg synes, det er interessant at høre jeres vinkler på sagen. Det får mig til at tænke på, hvad vores ejere, landmændene, mon ville sige til den opfattelse I har af, hvordan der drives landbrug ude på de enkelte Arla-gårde. Faktisk har jeg et par blogger-kolleger, som netop blogger om, hvordan hverdagen er på en mælkeproducerende gård. Jeg tror lige, jeg vil smide dem et link til bloggen.
God weekend!
Kære Tanja!
Tak for dit indspark. Byd endelig landmænd og bloggere inden for i tråden — men den vinkling, som jeg anlægger hér, angår ikke i særlig høj grad livet på de enkelte Arla-gårde. Det handler om, hvordan Arlas “Tættere på naturen”-positioneringskampagne opfattes og fremstår.
Alt godt,
Kasper
Jeg tænkte bare, at det kunne være interessant i forhold til diskussionen af, om markedskommunikationen er utroværdig eller ej, da det i min optik vel også afhænger af, hvordan de faktiske forhold er ude på gårdene. Når jeg taler med nogle af vores landmænd, så må jeg sige, at de er temmelige tætte på naturen – uden dog at det skal forveksles med Morten Koch. Jeg håber, det lykkes mig, at få dem til at lægge en kommentar, selvom den travle tid er ved at sætte ind.
Hej
Som mælkeproducent til Arla og som ejer af Arla vil jeg da gerne stå bag det argument at vi er naturlige. Den mælk jeg drikker kommer direkte fra køernes yver uden nogen form for behandling. Den behandling mælken får i den videre forarbejdning skyldes krav tll holdbarhed og videre anvendelse, men går man tilbage er det stadig den mælk jeg malkede ud af køeren der er grundstammen.
Med hensyn til foder så lad mig lige rette alle jeres vildfarne tanker over hvordan en ko fodres.
Industriaffald? tja så slår man da først koen ihjel.
Mine køer fodres med græs, majs og hø som jeg selv har dyrket, det er grundstammen i foderet cirka 70% af total mængden lidt som havregryn og rugbrød er for menesker. Derudover bruger jeg restproduktet rapsskrå som er et restprodukt fra oliemøllerne i Århus og Emmelev. I mine malkerobotter får køerne en kraftfoderblanding som består af soyaskrå,roepiller,lucerne og korn. Sådan fodres de fleste køer i Danmark med små afvigelser.
I sommerperioden er goldkøer og kvier på græs og plejer derved naturarealer.
Når du tager alt det i mente så må det da siges at være tæt på naturen. Men du er da velkommen til at komme på besøg, så kan du jo selv danne dig et indtryk af hvor naturligt det er.
Kære Kasper og Rasmus H.
Stiller I de samme krav til realisme og ‘nøgternhed’ i andre brands’ reklameunivers?
Nu ved jeg godt, at I begge både har et ben i gourmet-lejreren og i kommunikationslejren og derfor kommer debatten her også til at handle om reklamer og troværdighed, men er det mest interessante ikke, om Arlas produkter er lødige og af god kvalitet? For mig at se kunne man nemlig fremføre nogenlunde de samme kritikpunkter mod de fleste andre tv-reklamer. Fx bliver BMW’er ikke fremstillet i klinisk rene sciencefiction-agtige haller. Der er ikke en lille eventyrverden inden i cola-automater, og man får ikke nødvendigvis en køn blondine i røret, hvis man ringer til Europæiske. Her i USA har alle tv-reklamer derfor en disclamer, hvor der står ‘Dramatization’ eller noget lignende – hvis folk skulle være i tvivl. Men det er vi sjældent, vel?
Bedste hilsener, Nanna
Kære Nanna!
Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, men nej — jeg stiller (selvfølgelig) generelt ikke nogen krav om realisme i reklameindsatser.
Det, der trigger mig — og et utal af andre mennesker — er, at Arla som en af verdens største industrigiganter vælger at ta’ patent / trademark på begrebet “Tættere på naturen”. For det mener jeg, at Arla om nogen repræsenterer en bevægelse væk fra. Altså det naturlig. Men nu kører jeg i ring.
Diskussionen om, hvorvidt Arlas produkter er lødige og fornuftige mener jeg er en selvstændig debat værdig.
Og det handler ikke om, hvorvidt vi er i tvivl, om at Arla præsenterer et realistisk bud på, hvordan deres køer og malkedregene gebærder sig anno 2010.
Det handler om, at man kan presse citronen for meget — konceptuelt og visuelt. Til man når en grænse, og man nærmer sig kitch og dissonans. Sådan opfatter jeg reklamen.
Alt godt,
Kasper
Kære Nanna
Du har en fin pointe, og jeg kan ikke præcisere min holdning bedre, end Kasper allerede har forklaret sin.
Og dog, måske med det lille appendiks, at jeg mener, at fødevarevirksomheder har, hvad man måske kunne kalde for et “skærpet ansvar” i markedsføringen, i forhold til fx automobilindustrien og forsikringsselskaber. Skærpet, fordi det faktisk er nært påliggende for mange forbrugere, at det, de putter i munden, netop er sundt og i et eller andet omfang naturligt. Ingen forventer reelt, at der er et nisselandskab i cola-automaten, og derfor er det ikke så slemt at producere en kreativ historie om.
Når det er sagt, så var mit beskedne bidrag til debatten her på kanalen faktisk mest af alt et forsøg på at lære noget om praksis for corporate blogging anno 2010. Det handlede som sådan mere om at afsøge grænserne for, hvor direkte en diskussion, man kan føre med i dette tilfælde Arlas repræsentanter til fuld offentlig beskuelse.
Rasmus
Kære Nanna
Du har en fin pointe, og jeg kan ikke præcisere min holdning bedre, end Kasper allerede har forklaret sin.
Og dog, måske med det lille appendiks, at jeg mener, at fødevarevirksomheder har, hvad man måske kunne kalde for et “skærpet ansvar” i markedsføringen, i forhold til fx automobilindustrien og forsikringsselskaber. Skærpet, fordi det faktisk er nært påliggende for mange forbrugere, at det, de putter i munden, netop er sundt og i et eller andet omfang naturligt. Ingen forventer reelt, at der er et nisselandskab i cola-automaten, og derfor er det ikke så slemt at producere en kreativ historie om.
Når det er sagt, så var mit beskedne bidrag til debatten her på kanalen faktisk mest af alt et forsøg på at lære noget om praksis for corporate blogging anno 2010. Det handlede som sådan mere om at afsøge grænserne for, hvor direkte en diskussion, man kan føre med i dette tilfælde Arlas repræsentanter til fuld offentlig beskuelse.
Rasmus
Kære Nanna
Du har en fin pointe, og jeg kan ikke præcisere min holdning bedre, end Kasper allerede har forklaret sin.
Og dog, måske med det lille appendiks, at jeg mener, at fødevarevirksomheder har, hvad man måske kunne kalde for et “skærpet ansvar” i markedsføringen, i forhold til fx automobilindustrien og forsikringsselskaber. Skærpet, fordi det faktisk er nært påliggende for mange forbrugere, at det, de putter i munden, netop er sundt og i et eller andet omfang naturligt. Ingen forventer reelt, at der er et nisselandskab i cola-automaten, og derfor er det ikke så slemt at producere en kreativ historie om.
Når det er sagt, så var mit beskedne bidrag til debatten her på kanalen faktisk mest af alt et forsøg på at lære noget om praksis for corporate blogging anno 2010. Det handlede som sådan mere om at afsøge grænserne for, hvor direkte en diskussion, man kan føre med i dette tilfælde Arlas repræsentanter til fuld offentlig beskuelse.
Rasmus
Hej Kasper og Rasmus,
Tak for svar. Jeg tror, jeg forstår, hvad I mener. Men man er nok mere overfølsom over for reklamer, der overpresser citronen, hvis det sker inden for en sfære, som man har et særligt forhold til. Jeg kan godt forstå, hvis I som ‘foodies’ synes, at fødevareproducenter har et særligt ansvar. Jeg føler lige sådan med en masse brancher fx medicinalindustrien, den politiske verden, banker og forsikringsselskaber, ejendomsmæglere etc.
@Rasmus: Jeg har også (mindst) et ben i kommunikationslejren, så jeg synes også, det er interessant at se, hvordan Arla håndterer blogosfæren. Her synes jeg, de gør et godt forsøg, men jeg er i tvivl om, hvad de vinder ved at deltage i lige netop denne tråd. Jeg ved ikke, om Mikael (mælkeproducenten) er sendt i byen af Arla eller skriver på eget initiativ, men jeg tror faktisk, at han er et stærkere kort for Arla i denne debat end en nok så dygtig konsulent fra koncernens egen kommunikationsafdeling.
Alt godt, Nanna
Hej Nanna
Jeg ved godt, at det er ved at være længe siden, du skrev din kommentar, men jeg synes alligevel jeg vil komme tilbage til den, da jeg var inde på Kaspers blog i anden anledning og faldt over indlægget. Jeg fik bare lyst til at skrive, at Michael, som har lagt en kommentar tidligere, selv er engageret i blogosfæren, da han driver en af vores corporate blogs. Han er derfor ikke “sendt” i byen, men interesserer sig for, hvad der rører sig, selv om tiden er knap ved computeren. Jeg lægger lige et link til hans blog: http://www.arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Baekgaarden/
(vi har lige flyttet vores blogs over på et nyt værktøj og har derfor desværre endnu ikke hele historikken med os)