Danmarks bedste madblog & kunsten at få det værste frem i folk
Af: Kasper Bergholt, Bergholts opskrifter — som i indlægget udelukkende taler på egne vegne
Efterhånden som antallet af læsere af danske madblogs er vokset, er virksomheder og andre kommercielle aktørers interesse for at “gå i dialog” med standen af danske madbloggere steget. Det er der ikke noget underligt i. Where Attention Flows, Money Follows, siger man. Og det dækker godt. Særligt i en tid, hvor opmærksomhed måske er verdens knappeste ressource.
Læs også: Danmarks mest indflydelsesrige madblogs.
Konkurrencer og brugerinvolvering og -aktivering
En lang række initiativer baserer sig på konkurrencer og brugerinteraktion. Målet er at skabe opmærksomhed omkring en idé, et begreb eller et produkt. Det er en klassiske markedsføringsdisciplin. Vi sætter en eftertragtet præmie på højkant, og så interagerer folk med vores brand. Det gi’r genskab, buzz og — om alt går vel — mersalg eller meropmærksomhed på den lange bane.
Jeg bli’r ugentligt kontaktet af virksomheder, der ønsker at stille produkter til rådighed til afholdelse af konkurrencer. Det spænder fra de store mediehuse, der gerne ser netop deres madmagasin i præmierummet på min blog, som besøges af et sted mellem 35.000 og 55.000 mennesker om måneden.
Jeg har haft to konkurrencer på min personlige blog — en flaske Flor de Pingus 2003 blev sat på højkant. Den var sponsoreret af mig. Derudover arrangerede Brask i forbindelse med udgivelsen af Guide Michelin — Main Cities of Europe en konkurrence, hvor præmien var en middag for to på restaurant AOC.
Årsagen er for så vidt simpel: Jeg ønsker ikke at bidrage til en tivolisering af madblogosfæren. Og jeg ønsker, så vidt det er muligt, at adskille kommercielt og redaktionelt indhold. Det er vanskeligt, hvis man inviterer en eller flere konkurrencer inden for i sit blogunivers. Og det kan blive en glidebane.
Kunsten at få det værste frem i mennesker
Slutteligt har konkurrencer en ofte uheldig tendens til at få det værste frem i mennesker. Olivado-konkurrencen, hvis udmeldte intentioner var at formidle den idérigdom og prægnans den danske madblogosfære anno 2010 bød på, illustrerer det meget godt. Læs mere her: Olivado-konkurrencen, der kørte af sporet.
Og nu står vi med en ny konkurrence. FDB har i Viskalspise.dk-regi lanceret en stemmebaseret konkurrence, hvis mål er at kåre Danmarks bedste madblogger.
Jeg håber og krydser fingre for, at det ikke udvikler sig til en ligeså lidet sympatisk omgang om Olivado-konkurrencen, men potentialet er der.
Malou fra Klidmoster.dk opsummerede problematikken ganske fint fornyligt på Facebook i den lukkede gruppe Madbloggernes Himmel:
“Endnu en konkurrence uden hverken kategorier, dommerpanel eller jury. “Danmarks bedste madblogger” – er det den der kan sætte himmel og jord i bevægelse for at skrabet så mange stemmer ind som muligt? Olivadokonkurrencen står jo som lysende eksempel på at den form for afstemning får det værste frem i folk.”
Jeg har personligt anmodet om ikke af figurere på stemmelisten, hvis min blog skulle blive nomineret. Den beslutning håber jeg, at FDB har respekt for.
Ønsker man at støtte det spirende vækstlag af gastronomijournalistisk, er der masser af frugtbare måder at gøre det på. Arla linkede til Madblogs.dk fra sit opskriftunivers. Transparent og symmetrisk. En fin gestus.
Man kunne lave en slags onlinemagasin baseret på feeds fra samtlige danske madblogs — med opskrifter i kategorier. Og så kunne man måle på, hvilke der blev læst mest, kommeteret mest, retweetet mest, dels mest på Facebook. Hvilket gastronomisk indhold, der var interesse for.
Men nej. Konkurrencer er name of the game. Desværre…
FDB's præsentation af konkurrencen "Danmarks bedste madblogger" på viskalspise.dk
Læs også: FDB / Viskalspise.dk: Mest populære = bedste?
Konkurrencer er jo en let måde at få omtale på – især set i lyset af et forholdsvist lille brand som Olivados skaben røre – et noget kun større brand som FDB ville nok kunne skabe større røre, få mere omtale og måske komme i morgen tv for at fortælle om deres intentioner – og så er den hjemme, for dem.
suk!
først blev modeblogs oversvømmet med den ene konkurrence efter den anden. Alle vimsede til de samme events og nu er bloggerne samlet i fællesskaber med formål at tjene penge på masser af kæmpe banner annoncer.
jeg håber madbloggerne viser sig lidt mindre påvirkelige.
men når der er penge på spil og præmier til store værdier så flokkes der.
men en Flor de Pingus 2003 ……………….
Noget af dette indlæg er også skrevet på en af Kaspers mange andre hjemmesider.
Tak for opmærksomheden om vores konkurrence, som jeg er ked af, at I ikke synes om. Måske også fordi vi ikke har været så tydelige om vores intentioner.
I FDB er vi tossede med mad. Mad os sundhed, mad og gastronomi, mad og klima… Og bare mad og mad. Det er ikke et ansættelseskriterium, at man skal være et madøre – men på en eller anden måde er vi det alle sammen alligevel. I vores digitale afdeling har alle tre fuldtidsansatte fx lavet madinitiativer på nettet: Jeg har været med til at lave mitkbh.dk, Simon blogger om vin, og Lotte har lavet et oste-community. Oveni er der så et hav af folk, hvor maden er i centrum af deres arbejde. Og vi er alle sammen vilde med madblogs.
En af de ting, vi er rigtigt gode til i FDB, er at gøre snævre tiltag folkelige. Et godt eksempel er vores magasin, Samvirke, der er Danmarks største med en million læsere hver måned. Den opmærksomhed vil vi gerne dele med madbloggerne.
Vi har lavet konkurrencen, fordi vi gerne vil sætte fokus på de mange fantastiske danske madblogs, der er. Madbloggerne er passionerede, og det kan man lære meget af – både os og den danske befolkning som hele. Sidste år havde vi stort udbytte af at deltage i madbloggersymposiet og vil fortsat gerne rette fokus mod denne begejstring og engagement, som vi finder hos bloggerne. I konkurrencen vil vi give hver blogger en side på viskalspise.dk, hvor de kan skrive om deres passion for mad samt at hver blogger får mulighed for at indsætte links til deres favoritopskrifter. Vi kan i øvrigt se, at vi allerede har fået over 500 nomineringer.
Vi har fulgt med i bøvlet om Olivados konkurrence og prøvet at lære om nogle af problemer, der var der. Ligesom vi tror, at madblogger-miljøet har lært af problemerne. Derfor står konkurrencen heller ikke alene.
Vi tror på, at vi kan udbrede kendskabet til danske madblogs. Vi tror på, at en konkurrence kan være medvirkende til det, fordi den sætter fokus på de bedste: Og hvad betyder ”Danmarks bedste”? Hos os betyder det folkelig og bredt favnende, altså populær. Det skyldes, at vi er en bred og folkelig forening med 1,7 millioner medlemmer.
Men konkurrencen er kun én del af, hvad vi gør. Vi kommer også til at lave et interview med vinderen i Samvirke, ligesom vi kommer til at tilbyde en række af de nominerede, at de kan få deres indhold vist frem på forsiden af viskalspise.dk.
Anders, det handler ikke specielt om, at vi vil have reklame. Helt ærligt, så har vi medier, der er noget større end madblogsne, hvis det var det, vi ønskede. Vi vil gerne sætte fokus på nogle gode madblogs, fordi det kan få folk til at tale mere om mad. Taler de mere om mad, laver de også mere mad selv. Og så bliver de sundere. Hvis de undervejs får lyst til at tale mad med FDB, så bliver vi glade for det – men vi er også glade for, at folk taler mad hos jer.
Sarah, jeg kan godt forstå din frustration over modeblogs. Den deler jeg. Jeg håber ikke, at madblogsne bliver mere ens eller prøver at blive mere reklamevenlige af det her. Jeg håber bare, de får flere brugere.
Hvis I har spørgsmål til konkurrencen, er I velkomne til at stille dem her – eller til at give mig et ring på tlf. 30 91 92 18.
Venlig hilsen
Morten Gade
Digital chef
FDB
Kære Morten!
Tak for dit svar.
Jeg tillader mig som du lidt copy-paste, så sagerne er i sync:
Jeg synes, det er dejligt, at I ønsker at udbrede kendskabet til danske madblogs. Det er konkurrenceelementet og jeres grundlæggende asymmetriske approach, jeg hæfter mig ved, og som jeg ikke bryder mig om.
Der ville være de første 20 langt mere frugtbare måder af opnå synergieffekter mellem FDB’s gode intentioner — inden for popularisering af fx øget fødevarefokus og økologi end en konkurrence — og den danske madblogosfære.
Jeg håber inderligt, at I vil respektere mit ønske om ikke at indgå i FDB’s/viskalspise.dk’s konkurrencetivoliseringinitiativ, såfremt min blog (Bergholts opskrifter) skulle blive nomineret.
Alt godt,
Kasper Bergholt
hej morten
hvis jeres oprigtige ønske er at danske madblogs får flere læsere og at de ikke bliver kommercialiserede og brandingsites hvorfor linker i så ikke bare til fx madblogs.dk i stedet for endnu en fordummende konkurrence som tidligere har skabt rigtigt meget bøvl for madbloggerne? eller laver et lignende katalog over de mange blogs på viskalspise der er blevet nomineret?
redaktionelt har i jo også masser af muligheder for at sætte fokus på området i alle jeres store medier som du nævner
@Kasper:
Som vi tidligere har talt om på møder: Kom gerne med gode ideer. Så kan det være, vi også kan gennemføre nogle af dem. Det gælder selvfølgelig alle – vi er rigtig glad for gode ideer
Og der er selvfølgelig ikke nogen, der skal deltage i konkurrencer, som de ikke har lyst til.
@Sarah:
Som jeg skriver, er vi ganske obs på Olivado-konkurrencen, og vi vil gøre, hvad vi kan for at undgå den slags. Jeg synes også, det virker på debatterne, som om den har modnet madblogger-miljøet.
Konkurrencen er som nævnt kun én af de ting, vi gerne vil gøre. Jeg vil gerne love, at vi kommer til at vise de mange nominerede frem på viskalspise.dk – og også en del mere markant end Arla gør: Konkret kommer vi til at vise noget a la madblogs.dk forsiden frem i et felt på viskalspise.dk (men måske lidt mere udvalgt og lidt mere visuelt). Det kommer op i løbet af juni (vores programmør arbejder på det). Men vi kan helt sikkert gøre mere end det. Vi vil rigtigt gerne have forslag til, hvad vi ellers kan gøre. Både på viskalspise.dk og i det hele taget. Jeg kan ikke love, at vi gør alt – som alle andre har vi begrænsede ressourcer, men vi har dog en del.
Slutteligt vil jeg lige prøve at forklare, hvem FDB er, og hvorfor vi agerer, som vi gør: FDB er en medlemsorganisation, der har 1,7 mio. medlemmer – og ikke bare er de medlemmer, de ejer os faktisk. I FDB har vi tre vedtægtsbestemte formål: At eje Coop, at give økonomiske fordele til vores medlemmer, samt at bidrage til et mere bæredygtigt og ansvarligt samfund. De ting, vi fx laver på viskalspise.dk, ligger i den tredje kategori. Jeg har selv arbejdet i FDB et års tid, og her er min opgave at hjælpe til demokratiseringen af denne store organisation; at skabe nye måder at involvere vores medlemmer, især vha. internettet. Det er ikke altid lige nemt, men det er virkeligt spændende! Man kan læse mere om den dimension af FDB på vores “involverings-blog”, http://involvering.wordpress.com.
Mange hilsner
Morten
PS: Jeg håber på mere debat. Jeg går desværre i møder her resten af eftermiddagen, men svarer senest tilbage i morgen.
Kære Morten!
Det begynder at gi’ mening — i modsætning til jeres meget, meget kortfattede skriv om konkurrencen på viskalspise.dk.
Jeg savner fortsat mandat, og forstår ikke hvorfor jeres formidlings-, demokratiserings- og dialogindsats skal dreje omkring et konkurrencelement, men det er nok bare mig, der er en halvsur halvgammel ung mand.
Go’ arbejdelyst med demokratiseringen af madblogosfæren & tak fordi I respekterer mit ønske om at holde min blog udenfor for jeres populariseringsindsats.
Alt godt,
Kasper
“Thumbs up” herfra til konkurrencen – især med de gode forklaringer fra Morten her på siden. Jeg synes nu allerede at oplægget på Viskalspise.dk – så kort det end er – er mere tilforladeligt end Olivados, som i den grad lagde op til både en kæmpe arbejdsindsats fra bloggerens side for overhovedet at kunne deltage i konkurrencen og dels til en popularitetskonkurrence, der ikke uventet blev lidt smudsig.
@Kasper: det er muligt, at konkurrencer får det værste op i folk, men det gør vel ikke automatisk konkurrencerne til en “ond” ting. Jeg mener, ligger ansvaret for hvor meget “værst” man gennem konkurrencen får anledning til at finde frem og finder behov for at aktivere, ikke hos den enkelte? I think so!
Personligt er jeg ret vild med konkurrencer; især den slags, hvor man med en relativt lille indsats har chancen for at vinde noget interessant. Det er så min opgave i hvert tilfælde at vurdere, hvor balancen mellem indsats og (chancen for at vinde) præmien ligger, og om jeg så vil være med eller ej. Den øvelse er i sig selv lidt sjov, synes jeg.
Jeg er blevet nomineret til denne konkurrence af indtil flere fans (helt uopfordret!), og det er jeg faktisk ret stolt af, og jeg kunne ikke drømme om at bede mig fritaget. Jeg satser på, at jeg kan bevare roen og med en ihærdig viljesakt afholde “det værste” i mig fra at tage kontrollen.
Mange hilsener
Lise
Kære Lise!
FDB’s konkurrence indeholder nøjagtigt det samme popularitetselement, som Olivado-konkurrencen gjorde, selvom indgangsbarrieren er lavere. Det handler om at få flest stemmer, når man er kommet igennem nomineringsloopet.
Jeg synes, et fornuftigt og repræsentativt dommerpanel ville have været en bedre idé.
De sidste to-tre konkurrenceinitiativer, der har været for madbloggere, har jo vist, hvor ekstremt langt folk er villige til at få i deres aktivering af netværk og teknologimuligheder for at vinde.
Jeg synes, det var godt at se, at stort set alle støttede op om Nadia ifm. opmærksomhed og stemmer til Cully & Sully-konkurrencen. Men hold da op, hvor det også fyldte i mange uger…
Men alle netværksmuligheder kan bruges, og de bli’r brugt. Hvor mange tweets og FB-opdateringer var der ikke med opfordring til at støtte blogger1, blogger2, blogger2.
I min bog udvander det (blog)mediets troværdighed. Ligesom Olivado-konkurrencen har gjort det.
Slutteligt så mangler jeg, som tidligere skrevet, et mandat. Kunne — og burde? — FDB kåre Danmarks bedste kok? Eller restaurant? Eller bedste kogebogsforfatter? Bedste madanmelder? Ville repræsentanter for de benævnte professioner kaste deres personlige netværk i grams for at vinde lidt præmier, tror du?
Og er Danmarks bedste madblog den mest populære, den blog med bredest folkelig appel?
Det er i den grad diskutabelt, synes jeg. Og sidestillingen kan vise sig uheldig, igen, for mediets troværdighed.
Rasmus Holmgård, der var med til at lancere Madbloggersymsposium 2010, et initiativ, der om noget har betydet et løft for madblogkulturen i Danmark, skrev i forbindelse med Kommunikationsforums kåring af de ti bedste madbloggere:
“Selv i et kommunikationsforum er der forskel på betydningen af begreberne “kvalitet” og “popularitet”. Ikke alt besidder en høj kvalitet inden for sin genre, bare fordi mange godt kan lide det.
Jeg vil tillade mig den påstand, at mange madblogs primært er populære, fordi de netop ikke fokuserer på at præstere høj kvalitet i deres formidling. Madblogs er oftere populære, fordi de er hyggelige, nemme, personlige, korte, tilgængelige og hurtigt overstået. En sludder for en sladder. Mere underholdning end uddannelse, og bestemt mere til anvendelse nu og her, fx en opskrift, end til at hente baggrundsviden fra.
Som sådan er jeg heller ikke enig med dig, Kristian, når du vurderer, at de blogs, som har mindst faglighed inden for gastronomisk formidling, naturligt vil blive siet fra. Det er der intet i de senere års udvikling af madbloggen, som tyder på.
Der er andre positive tendenser, herunder mange flere spændende madblogs end for 2-3 år siden. Blogs af høj faglig kvalitet. Men det er ikke nødvendigvis dem, der trækker flest klik.”
I forbindelse med Olivado-konkurrencen skrev Holmgård:
“Det, madblogs som samlet medie betragtet, savner for seriøst at gøre sine hoser grønne hos erhvervsliv, branche- og interesseorganisationer, bureauerne og de reelt gastronomisk interesserede forbrugere, er efter min mening faglighed i formidlingen og i bloggernes forståelse for de emner, de behandler.
Ellers tror jeg, kommunikationsafdelingerne (retfærdigvis) vil opfatte mediet som utilregneligt og uegnet for seriøse investeringer [...], og at læserne på sigt vil blive delt mellem dem, der vil sladre og hygge, og dem, der gerne vil lære noget om mad, finde inspiration etc.”
Men jeg kan da sagtens se det personlige incitament til at deltage. Og det er da nogle fede præmier. Pøj-pøj!
Alt godt,
Kasper
Kære Kasper,
Du – og Rasmus – har selvfølgelig helt ret i indvendingen: der er stor forskel på kvalitet og popularitet. Rigtig stor endda.
I al beskedenhed vil jeg afsløre, at jeg ikke har så forfærdeligt mange klik, og det kan jeg som oftest overbevise mig selv om skyldes, at jeg ikke har så mange hyggelæsere, der bare vil have et hurtigt fix. Jeg prøver at undlade at lefle for mine (potentielle) læsere og at holde fast i min helt egen halvnørdede tilgang.
Jeg gør mig sådan set heller ingen forestillinger om at komme i betragtning til en præmie i den aktuelle konkurrence, for dels er mit fangrundlag altså ret lille og dels bryder jeg mig ikke om den indsats, som det åbenbart kræver at komme til tops. Jeg ville aldrig kunne lave en “Nadia”. Og som Morten gør klart, så handler det i dette tilfælde om at være folkelig. Ordet folkelig kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, men jeg gætter på, at jeg ikke er oplagt folkelig lige her.
Mht. mandatet, så ved jeg ikke helt, om jeg synes, at du har ret. Enhver kan jo bestemme sig for at udlove en pris til den, som man synes fortjener det. Og sådan skal det vel være. Selvom to eller flere firmaer skulle beslutte sig for at uddele en pris til Danmarks bedste madblogger, så kan man da håbe, at de ikke ville nå frem til samme resultat.
Det samme sker jo, når Verdens bedste restaurant skal vælges. Nogle vælger Noma; andre placerer Redzepi og Co. på 18.-pladsen. Hvis jeg skulle uddele en pris, ville de ikke engang komme i betragtning. Hvilket “mandat” har Restaurant Magazine, Guide Michelin eller de andre “autoriteter” på området? De har ikke MIT mandat. Bevares, de har fagkundskab og erfaring – som jeg ellers er stor tilhænger af – men også nogle helt bestemte højgastronomiske synsvinkler, som i mine øjne ikke er mere legitime end FDB’s ønske om at få flere danskere til at lave mad selv.
Det vigtige er vel, at prisudbyderen direkte eller indirekte fortæller hvad kriterierne i konkurrencen er. Det har måske manglet her, men hvis man kender FDB er Mortens uddybninger vel ikke ligefrem overraskende. Altså, hvis man kender afsenderen kan man måske regne noget ud.
Nå, det bliver vist en ret akademisk snak. Du vil ikke deltage i konkurrencen, og jeg har ikke en kinamands chance. Skal vi ikke i stedet lave en gættekonkurrence: hvem vinder? Jeg vil gerne sponsorere en gave til den, der kan gætte vinderne…
Lise
Kære Lise!
Tak for gode, reflekterede og kloge ord som altid!
Jeg er enig med dig i, at mandatet kan diskuteres. Hvad angår Guide Michelin og San Pellegrino, så det ta’r det noget tid at opbygge autoritet og troværdighed. Og det er det arbejde, Morten Gade og FDB nu er i gang med. Vi må bedømme, hvordan det gik om et par års tid. Om der er en madblogpris til den tid også, og om denne konkurrence har øget eller mindsket blogmediets troværdighed.
Og det er da helt rigtigt, at Pellegrino-prisen er vævet godt og grundigt ind i kommercielle interesser, som det meget tydeligt fremgik af de forskellige sponsorblokke i forbindelse med årets uddeling af priser.
Den konkurrence-/ranglistefetichisme er det da også langt fra alle gastronomer, der er vilde med. Læs fx Bo Jacobsens seneste indlæg om Guide Michelin…
Når det er sagt, så er er en helt anden faglig kerne i både Pellegrino- og Michelin-bedømmelserne. Fagfolk — og mange af dem. Og kriterier for bedømmelsen, selvom Michelins er hemmelige. Regulering og kontrol af stemme/geoegrafiske fraktioner i Pellegrinos tilfælde. Repræsentativitet, om du vil. Og fagfaglighed.
Jeg synes, det hjalp gevaldigt på det, da Morten Gade i dette regi meldte kriterierne offentligt ud. Dem var der ikke mange af indledningsvist. Og jo, man kan da altid gå ekstrapolationsvejen og sammenholde motivet med brandet(s historie og kerneværdier).
Men FDB arbejder jo også fokuseret med deres online-tilstedeværelse, det er det, Morten er ansat til, og de har én af Danmarks førende søgemaskineoptimeringsfolk på viskalspise.dk.
Når man så lancerer et konkurrenceinitiativ, der er forbløffende lig Just-Search.dk/Miintos modeblogpris, som helt åbentlyst handler om at opnå indgående links, så får man jo de tanker, at der ligger mere og andet bag end blot at promovere danske madblogs.
Jeg har nok paraderne lidt for højt oppe, men det er tydeligt, at danske bloggere i den grad udsættes for et (i min optik uheldigt) kommercielt pres. Fra Kjær Sommerfeldt, der sender Guava i byen for at købe links — over Endorsement.dk, der tilbyder at sætte Google Adsense-reklameblokke op mod et 40% til ismaskineproducenter, der ønsker bannervisninger mod udlån af udstyr.
“Tyv tror hver mand stjæler”, skrev Marie Jeng til mig den anden dag. Og det er da helt rigtigt, at jeg interesserer mig for links til Madbevaegelsen.dk. Men det er opbygget omkring et temmeligt fornuftigt value proposition: Vi sender 12 gange mere trafik ud af huset, end vi modtager.
Hvem vinder så: Jeg skyder på Newyorkerbyheart eller Klidmoster.dk, hvis det bli’r et kvantitativt stemmeløb, som der lægges op til. Gastromand.dk som dark horse. Eller den, der har de bedste onlineværktøjer, hvis der går stemme-gaming i den (som der gjorde med Olivado).
Jeg ved, at Brian Lambæk fra Gastromand har planer om at indlede en dialog med FDB mhp. at redefinere konkurrencens præmisser, hvis han ikke allerede har gjort det. Hvis det lykkes kan resultatet blive et helt andet.
Alt godt,
Kasper
Hej alle
Jeg ved ikke, om vi har brug for et mandat, der er stærkere end vores medlemsskare på 1,7 millioner medlemmer. Vi har arbejdet med mad i over 100 år, og er bl.a. den organisation der har skabt folkekære initiativer som Madpyramiden og Samvirke, samt har stået bag blandt andet den store udbredelse af økologi i Danmark. I vores organisation arbejder vi nogle gange med dommerpaneler (fx i vores Grønne Idepris – http://www.groenpris.fdb.dk) og andre gange på ren folkelig maner. Vi har i denne omgang ment, at det folkelige klæder madblogs bedre. Det kan man være uenig i, og det står jo enhver fri for at lave et alternativ med et dommerpanel. Jeg er nu ret sikker på, at Kasper stadig havde efterspurgt et mandat, havde vi haft et sådant.
Vi har ikke tænkt konkurrencen som et søgemaskineoptimeringsinitiativ (sikken et ord!) eller et marketingstunt. Havde det været vores mål, havde vi sikkert ringet til Kasper, der går mere op i (og vist er bedre til) den slags end så mange andre. Vi har lavet det, fordi vi gerne vil sætte fokus på nogle gode initiativer rundt omkring. Omvendt er vi ikke blåøjede. Ligesom da vi fx sponserede madbloggersymposiet, er vi da glade for, hvis der også kommer positiv opmærksomhed den anden vej. Det tror jeg nemmest, der gør, hvis man ikke træder folk over tæerne. Og jeg tror faktisk, at vi som samfund (og I som madbloggere) har godt af at skabe den rosekultur, som over 500 nomineringer kan være medvirkende til. Tænk engang: 500 mennesker, der har læst en artikel i Samvirke, og har tænkt, at de er så glade for en weblog, at de synes, den er Danmarks bedste.
Kasper har før budt sig til som konsulent hos os med en masse tilbud, og derfor kender han vores strategi – men jeg synes, han løber med en halv vind ovenfor. I forhold til vores strategi, der først og fremmest handler om at aktivere danskerne (men det fordrer så, at man er i kontakt med dem, ligesom vi er i kontakt med hinanden nu). Og i forhold til konkurrencen – jeg synes nu nok, at den artikel, der var i Samvirke fortalte det meste af det, jeg har skrevet ovenfor. Men Inger (der skrev artiklen) havde jo ikke helt ligeså mange anslag, som jeg har i de par danske stile, jeg har skrevet her.
Brian (og alle andre) er som ovenfor skrevet hjertens velkommen til at ringe til mig.
Venlig hilsen
Morten
PS: Og Lise, jeg tror da, dine kager er rimeligt folkelige!
@Morten — du forudsætter, at alle læser Samvirke. Det gør de ikke.
Jeg stødte tilfældigt på konkurrencen via ‘viskalspise.dk/madblogger’. Ingen andre forklaringer på konkurrencen end det, der ses i screenshottet nederst ovenfor.
Det var den information, jeg forholdt mig til på min blog og hér på Madbevægelsen.
Set i det perspektiv synes jeg der i denne tråd er kommet masser af nyt frem under solen om konkurrencen.
Alt godt,
Kasper
Test. Skal lige se, om mit indlæg forsvandt, eller om det afventer godkendelse. Hvis sidstnævnte, så slet endelig dette, Kasper.
Hej Kasper
Ang. sidstnævnte: Jeps, det er rettet nu. Linket havde dog kun været postet i Samvirke.
mvh
Morten
Først og fremmest ros til Morten Gade og FDB for at tage dialogen op her. Jeg synes egentlig ideen om at sætte fokus på madblogs er god, og jeg glæder mig til at se hvem der vinder.
Kæden hopper lidt af for mig når FDB begynder at bryste sig af at have 1,7 millioner mennesker i ryggen til at sikre mandatet. De fleste medlemmer aner nemlig ikke at de er medlem af FDB, de går efter årsdividende og aner ikke hvad forskellen er på FDB og Coop. Det er så hvad det er. Men hvorfor skulle mange medlemmer egentlig gøre en organisation kvalificeret til at vurdere hvilken blog der er Danmarks bedste? Og hvad bliver det næste emne jeres medlemmer skal gøre sig til smagsdommere indenfor?
At i er kæmpestore og har arbejdet med mad i hundrede år rykker ikke ved Kaspers grundpræmis. At konkurrencer tidligere har sat madblogs i et dårligt lys og fået det værste frem i folkehavet = forfadigelse af mediet & tab af troværdighed.
mvh
Pernille
Hej Pernille
Du rammer et ømt punkt der. Det er fuldstændig korrekt, at det er en kæmpestor udfordring for os (og det er også en stor del af baggrunden for, at vi overhovedet har en digital afdeling). Min pointe var blot, at vi i al beskedenhed er en ret stor organisation, der ved ret meget om mad.
Jeg er med på, at der har været en dårlig oplevelse med Olivado-konkurrencen. Men jeg tror også på det bedste i mennesket, og jeg vælger at tro på, at sympatiske, glade mennesker som de madbloggere, jeg har mødt mange af, kan gennemføre en konkurrence i god ånd. I FDB skal vi nok gøre vores for det. Jeg håber, du vil være med
Mange hilsner
Morten
Nu er den her konkurrenceged vist også så velbarberet, at yderligere kommentar fra mig nok turde være unødvendigt. Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at følge den og i øvrigt til at se, hvad Morten et al. kan få bygget op omkring et Vi skal spise! 2.0.
Men jeg vil alligevel lige lægge et par linjers ros til den her tråds debattører, der tilsyneladende bliver en lille smule klogere for hver ny kommentar. Det er rart – og sjældent – at se.
Kasper, du er en bidsk vagthund, men du skal have ros for altid at være åben for saglige argumenter. Og Morten skal have ros for at levere dem i en lind strøm.
Skidt med om vi vedbliver at være uenige, så længe vi kan være det på et stadigt højere niveau af forståelse for hinandens motiver. Og at udvekslingerne kan ske i en god tone.
Det er den kultur, vi skal arbejde for at konsolidere i vide egne af madbloggerland, så vi engang kan nå det punkt i kommentartrådene, hvor “det værste i folk” ikke er så slemt endda.
“samt har stået bag blandt andet den store udbredelse af økologi i Danmark. ”
Hej Morten. Det har ikke noget med konkurrencer at gøre, men hvis du har tid, kan jeg så ikke lokke dig til, at sende mig lidt tal/info om den påstand?
Jeg kan kontaktes på asger_sommer@ hotmail.com (mellemrummet er indsat fordi, jeg er paranoid)
De bedste hilsner
Asger
Kære Rasmus!
Jeg er nu glad for, at du besluttede dig for at binde en sløjfe på historien & enig i dine konklusioner.
Alt godt,
Kasper