JCD A/S lancerer mereendmad.dk med håb om masser af gratis arbejdskraft

Den 8. december modtog jeg en henvendelse fra JCD A/S, som omhandlede et potentielt samarbejde mellem JCD A/S og min blog, Bergholts opskrifter. Mailen blev indledt med varme, rosende ord om min viden inden for gastronomi og mine gode formidlingsevner. Dejligt!

JCD A/S stod overfor for at skullelancere en madportal for fødevarebranchefolk — kokke , kantineledere, køkkenchefer, og lignende — fordi man efter mange års erfaring med branchen, og levering af IT- og logistikløsninger, vidste, at der var et behov for et fælles mødested. En god idé.

Man ville gerne byde de besøgende på kvalitetsindhold om gastronomi i bred forstand, deraf henvendelsen. Og man ville skam gerne betale for indholdet, med et link. Indlægsfrekvensen måtte gerne være minimum to indlæg per måned, og man så helst, at indholdet ikke blev bragt andetsteds i uredigeret form.

Jeg valgte at takke nej til tilbudet.  Efterfølgende er en lang række andre danske madbloggere blevet kontaktet af JCD A/S, som er blevet præsenteret for samme vilkår. I den lukkede vidensdelingsgruppe Madbloggernes Himmel foregår pt. en diskussion af approachet, som falder flere bloggere for brystet.


Som én skriver:

Sad og google lidt på firmaet og med chance for at blive lidt for nordjydsk – når direktøren føre sig fram med en ferrai og en omsætning i JCD A/S på cirka 38 mil. om året, ja så burde der være nok til at betale for content. Bare min menning. Jeg håber at vi fremadrette kan bruge den her gruppe til at fortælle om de useriøse tilbud vi får som madbloggere. Armen ikke siden jeg var ny i mediebranchen, har jeg oplevet så mange, der ville have mig til at arbejde gratis…

Glædelig varm og gavmild jul!

Comments
2 Responses to “JCD A/S lancerer mereendmad.dk med håb om masser af gratis arbejdskraft”
  1. Ivan K says:

    …det rapporterteres at der, også uden for lukkede videndelingsgrupper, kun er hånlatter tilovers for sådanne tilbud om at levere gratis arbejde.
    I disse ydergrupperinger af sultne ninjaer og jordkrammende æblekastere, ser man dog behovet for sådanne gedulgte grupperinger af seriøse madbloggere. Disse må således mødes i hemmelige fora og udveksle kodenavne for at kunne skrive frit om de vinsmagninger de har været indbudt til, hvilke forretninger de køber deres muffinsforme i og hvornår den næste indbydelse fra Arla til en VIPdag, mon var. Man føler med dem og prisser sig lykkelig over blot at være en Pluto, der svæver om universets center; madblogging…

  2. admin says:

    Kære Pluto!

    Du har dæleme tæft for de satiriske grundgenrer! :)

    De lukkede vidensdelingsgrupper er skam ikke så lukkede igen — i hvert fald ikke, hvis man er madblogger. Søg og du skal finde på Facebook, “madbloggernes himmel”.

    Alt godt & godt nytår!

    Kasper

Leave A Comment