Madfotografering — tips, tricks og udstyr

Noget af det, jeg personligt havde glædet mig voldsomt meget til i forbindelse med årets madbloggersymposium, var at få gennemgået en række fifs til madfotografering — en disciplin, der siden jeg begyndte at blogge fokuseret om mad for en tre års tid siden, har drillet mig noget. Desværre var den workshop som bekendt aflyst. Æv!

Illustration: Madfotografering -- creative commons: Nesster

Inspireret af en mailsnak med Kathrine fra nyligt tilmeldte blog Log on Food, tænkte jeg derfor på, om der ikke ville være ræson i at åbne en tråd hér i stedet for, hvor vi kunne udveklse erfaringer om udstyr, tricks — fx så jeg Madfar elegant skærme sin blitz under middagen på Knipps Kaj med et stykke papir for at slippe for det blitzede præg madbilleder taget med blitz ofte får.

Jeg lægger gerne for omkring udstyr — tips og tricks dem har jeg ikke nogle af, desværre. Jeg foretrækker naturligt lys — men har meget at lære, hvad angår hvidbalancekompensation og spot-udmåling, som Miras skønne mand Peter underviste mig lidt i under middagen. Det er dog ikke noget, jeg mestrer endnu.

På udstyrsfronten bruger jeg et Pentax-kamera med to forskellige objektiver: et 1.8, 77mm som standard, og et makroobjektiv til nærbilleder — 2.4, 24mm.

Foodfanatic-Nadia — du må meget gerne byde ind, for — som nævnt tidligere — synes jeg du får nogle ekstremt lysflotte billeder ud af dit udstyr!

Madbevægelsen er selvfølgelig også åben for gæsteindlæg. Så hvis der er nogen, der har nogle erfaringer, eller kan engagere en god gæsteblogger, så sig endelig til!

Alt godt,

Kasper

Comments
14 Responses to “Madfotografering — tips, tricks og udstyr”
  1. Trine says:

    Jeg har en del gode tips og erfaringer her: http://verygoodfood.dk/camera-comments/

  2. admin says:

    Blæret, Trine! :)

    Tusind tak for at dele linket, som jeg faktisk har været forbi, nu når jeg tænker over det. Men det er informationstæt, så jeg skal vist afsætte lidt mere tid til at komme til bunds.

    Måske du skal demonstrere til næste års workshops?

    Alt godt,

    Kasper, som glæder sig meget til at læse din beretning fra restaurant Relæ.

  3. Kerry says:

    Hej Kasper,

    Jeg kan varmt anbefale den her site: http://www.learnfoodphotography.com/ Der findes på sitet mange tips, interviews med madfotografer og meget mere.

    Kerry

  4. Hej Kasper

    Det rigtig havde helt glemt vi havde gang i en lille foto how to do. Noget jeg har brugt meget tid på er forståelsen af lys. Denne side her har jeg brugt meget tid på, de har noget der lightning 101 hvor du lærer det helt fra bunden. Jeg kan som dig godt lide naturligt dagslys men nu komme tiden hvor der skal bruges flash. Jeg brugte paraply på et tidspunkt men idag bouncer jeg bare flashen ind i væggen eller i loftet ellr et stykke karton eller papir som du thats it. Så er der alt det med dybdeskarphed og så videre…men som ud gangs punkt er det bare at skyde 1000′er af billeder så bliver man bedre og bedre..
    tjek siden her

    http://strobist.blogspot.com/2006/03/lighting-101.html

    Som jeg mener behøver det ikke koste en formue i udstyr. Tjek her:

    http://strobist.blogspot.com/2009/06/food-photography-made-easy-lunch-box.html

    Håber det kan bruges…

    Thoams Madfar

  5. Rasmus says:

    Super ærgerligt, at Lars Ranek var nødt til at melde afbud fra konferencen i sidste øjeblik. Han skyder efter min ringe mening dette lands meaneste madfotos.

    Før Lars kom på programmet havde jeg faktisk fat i en anden fyr, nemlig Mikkel Adsbøl, hvis læretid hos Ranek må siges at skinne tydeligt igennem hans stil. Som dermed også er lige efter mit hjerte: Masser af drama, kontrast, intensitet, (må man skrive maskulinitet), og dog ynde og delikatesse. Tjek http://www.mikkeladsbol.dk/mad.php

    Måske kunne Madbloggersymposium engagere Mikkel til en lille ekstraordinær indføring i nogle af de teknikker, han benytter. Hvis der er interesse for at tage fx en lørdag eftermiddag ud af kalenderen, står jeg gerne for at sætte rammerne og tage en snak med Mikkel om, om han gider (det gider han godt!).

    Er det en tanke, jeg skal gå videre med?

    Rasmus

  6. Ham Mikkel tager tager nogle fede billeder, mega styr på lyset kan man se men jan er jo osse proff. Gad godt i workshop med ham hvis i laver noget, bare der skydes nogle datoer af i god tid….

    MadFar

  7. admin says:

    Rasmus, det ville ganske enkelt være fantastisk, hvis det kunne stables på benene!

    Og jeg bringer gerne omtale her og hisset inkl. links til den eller de fotografer, der kunne have lyst til at agere inspiratorer/undervisere.

    Alt godt & skøn søndag!

    Kasper

  8. Kerry says:

    Rasmus, det ville være fantastisk. Jeg stødte tilfældigvis på Mikkel Adsbøls billeder her fornylig og var meget betaget af deres drama. Glæder mig til at høre hvad du finder ud af.

    Kerry

  9. foodfanatic says:

    Hej Kasper
    Tak igen – jeg bruger dog ikke noget særligt udstyr udover Canons billigste spejlrefleks. Jeg har bare lært vigtigheden af dagslys, så jeg forsøger så vidt muligt udelukkende at skyde billeder i ordentligt lys. Som regel kommer lyset ind fra siden, hvilket virker godt. Jeg prøver også at undgå sollys, da skyggerne bliver for lange. Er billederne ikke gode nok, så kommer de ikke på bloggen. Ja, og så øvelse er nok mit bedste råd. Jeg krummer helt tæer, når jeg kigger på billederne fra nogle af mine tidlige indlæg, men det er jo en læringsprocess.
    Nadia

  10. admin says:

    Kære Nadia!

    Du har en visuel begavelse uden lige, i så fald! :)

    Jeg kan rigtigt godt følge dig, hvad angår idéen om, at det er en udviklingsproces. Nogle af mine første billeder ser mega uappetitlige ud, synes jeg, fx det her:

    http://www.bergholt.net/koteletter_med_bagt_kartoffelmos_og_loegkompot_rose_bandol.html

    Efterhånden har jeg lært, at retten skal være _meget_ smuk for at man kan skyde lige ned ovenfra, og det bli’r godt.

    Derudover så betyder anretningen også noget — symmetriet i den. Det er meget få billeder med antal lige elementer, der bliver gode. Så hellere tre, fem eller syv.

    Det var et tip, jeg fik for lang tid siden på Usenet, og det holder, selvom jeg var noget skeptisk i begyndelsen. Kigger man på pro-opstilligerne, så går princippet også igen.

    Alt godt & tak for indspark!

    Kasper

  11. Zarah Maria says:

    Hopper lige med på en lytter her. Jeg var også en af dem der var SVÆRT ked af Lars Raneks afbud, så vil også rigtig gerne med på en evt. ny date, hvis at det var at det skulle være.
    Mht. tips og tricks, skal jeg ikke gøre mig klog, men here goes alligevel. Jeg er også en af dem, der har lært vigtigheden af dagslys (på den hårde måde: oh gys, de første mange måneders billeder – der vidste jeg ikke engang der var noget der hed makro!), Kan også kun stemme i med: øvelse gør mester. Og så synes jeg der er noget rigtig vigtigt i at kigge på en masse forskellige madfotos (både de professionelle og semi-proffs, som de jo efterhånden er, alle dem på ‘nettet og de glade amatører), og finde ud af hvad det er man kan lide. Ikke fordi man skal kopiere, men inspiration kan gøre rigtig meget for, hvordan man selv lige vælger at vinkle kameraet (eller absolut ikke vil ha’ det vinklet) – det gør det i hvert fald for mig. Derudover har jeg efterhånden lært at tænke lidt mere over baggrunden på billedet – nogle gange kan det være cool med noget brugt-skål-tændt-komfur-støj, andre gange foretrækker jeg det mere clean. Så det. Bare mine 25 ører :)

  12. Jeg var faktisk nede hos min foto-pusher idag, og han kiggede lidt på mit udstyr (foto-udstyr!) til mit spørgsmål, skulle jeg købe et nyt objektiv, svarede han meget tørt, og mimik løst “Lær at bruge det du har” Jeg kiggede sådan lidt øhhhh, jamen hvad med softbox? “Lær at bruge det du har” Ok, hva så med blitz? “Lær at bruge det du har” Da det havde fortsat lidt tid, besluttede jeg mig for at tage hjem og kigge i min manual til mit Nikon D80, med et Sigma 72mm 2,8 makro linse. For en af de ting han sagde var at det var et særdeles godt objektiv som jeg bare skulle “lære at bruge”. Det prøver jeg så på over den næste tid =)

    Iøvrigt kan der købes Omni Bouncer (en tyk plast hætte, eller skærm) til blitze, om de sidder på kameraet eller det er en seperat blitz man sætter i hot-shoen. Prøv Ebay.co.uk der findes de en de billigere end de 600,- jeg måtte punge ud for min. Bare et lille “heads-up”

    Jeg gør som Nadia, forsøger at få rigeligt med dagslys, men selv det kan jo blive knapt nu hvor vinteren gør sit indtog, medmindre man er til morgenmads fotos that is….

    De bedste hilsner

    Faster Philip

  13. Gode tips & tricks. Tak for det.

    For mig virker det tit at tage detaljeskud med en relativ stor zoom-linse, men på lang afstand. Det skubber ligesom baggrunden væk og fremhæver detaljen i fokus. Det er bare et amatørtrick, som I sikkert alle kender, men jeg synes, det ‘løfter’ ellers ret ordinære motiver, som fx her:
    http://4.bp.blogspot.com/-mcI8863vZLM/TccqXZ9am9I/AAAAAAAAAIs/tTWL7bHylLA/s1600/Starborough1.jpg

    Bedste hilsener, Nanna

  14. Morten Jensen says:

    Hvis jeg må komme med mine egne beskedne betragtninger efter mange års foto som hobby.

    Udstyr kunne som udgangspunkt være:

    Et spejlreflekskamera – Pris underordnet.

    Et 50 mm. objektiv med en maksimum blænde på 1.8 mm.

    Et vindue hvor lyset falder ind fra nord kl. 12

    Et sted at stille tallerkenen i lyset fra selv samme vindue

    Måske en blitz, hvor hovedet kan drejes, og hvor funktionen fill-flash findes

    Altid bruge en brændvidde på 1.8 – 2.0, så man får den vidunderlige dybdeskarphed med fokus på detaljen.

    Selv små lommekameraer kan efterhånden klare dette :-) . Prisen / navnet på udstyret er langtfra væsentligt.

    Derudover vil det være en fordel, hvis man er godt hjemme i et redigeringsprogram. Det kan f.eks. være Photoshop, men det vigtigste er, at programmet kan justere de såkaldte “levels” eller “niveauer”.

    Hilsen
    Morten

Leave A Comment