RUC-specialeskriverne: Kære madbloggere og madbloglæsere

Kære madbloggere og madbloglæsere

Vi har i dette år skrevet et speciale om den danske madblogosfære, kaldet “Når Mad Medieres”. I denne forbindelse har vi taget et grundigt kig på den danske madblogosfære, hvilket bl.a. har indebåret at interviewe syv forskellige madbloggere, som anonymt udtaler sig om forskellige aspekter af madblogging.

Specialet har ligget online på Roskilde Universitets bibliotek, siden vi afleverede det 1. oktober. I sidste uge blev specialet genstand for stor debat på NewyorkerByHeart (NYBH), idet denne blog stærk kritiseres af interviewpersonerne i specialet. Kritikken på NYBH går bl.a. på, at det er uetisk af os, at vi ikke har valgt at anonymisere NYBH eller bloggens forfatter, Birthe. Herudover kritiseres interviewpersonerne stærkt for deres udtalelser om NYBH. Vi vil her nærmere forklare sammenhængene i de ting, der diskuteres og kritiseres på NYBH i forbindelse med vores speciale.

Læs også: Når mad medieres. RUC-speciale om madblogs anno 2010.

I vores speciale har vi bl.a. forsøgt at besvare spørgsmålet om, hvad, de danske madbloggere mener, er god og dårlig madblogging. I den forbindelse har flere af specialets interviewpersoner udtalt sig negativt om NYBH. Kritikken er udsprunget af et konkret spørgsmål fra os, og er ikke blot ’tilsvining’, som interviewpersonerne umotiveret er kommet med. Det, synes vi, bør tages en mente, når interviewpersonerne kritiseres. Vi mener, at alle har ret til at have en holdning til, hvad der er god og dårlig madblogging.

NYBH blev nævnt af flere omgange. Både positivt og negativt. Faktisk var det stort set den eneste blog, interviewpersonerne nævnte direkte, når de talte om god og dårlig madblogging. Derfor er NYBH den eneste blog i specialet, der er blevet genstand for generalisering i forhold til, hvad interviewpersonerne synes er god og dårlig madblogging.

Vores beskrivelse af NYBH som ‘det gode dårlige eksempel’ er en analyse af vores interviewpersoners udtalelser, og bloggens rolle i specialet skyldes altså ikke et ønske fra vores side om at have et sensationsaspekt i specialet, som nogle af deltagerne i debatten indikerer. Vi har naturligvis som forfattere til- og fravalgt, hvad der skulle med i det endelige speciale, men vi har i vid udstrækning valgt de mest udtalte meninger fra interviewpersonernes side. Når vi vælger at bringe eksemplet med NYBH som et eksempel på dårlig madblogging (ifølge de andre madbloggere), skyldes dette altså, at det var den blog og de argumenter, der blev nævnt gang på gang. Herudfra kunne vi generalisere og dermed skabe tyngde i konklusionen af, hvad der for de interviewede madbloggere er god og dårlig madblogging.

Vi mener som nævnt, at alle har ret til at have en mening om, hvad der er dårlig madblogging, hvilket deltagerne i diskussionen om vores speciale da heller ikke har tøvet med at have. Vores interviewpersoners meninger står for sig selv – i specialet er der ingen vurdering af, hvorvidt de tager fejl eller har ret. Vores eneste formål var at afdække, hvad vores de mente.

Vi vurderer, at det ville have været uærligt at omformulere interviewpersonernes udtalelser og på den måde gør dem mere ’bløde’. Samtidig ville det gøre vores pointe mindre – netop at det er bemærkelsesværdigt, at de har så stærke meninger om NYBH, og at dette understreger, hvad der (ifølge dem) er dårlig madblogging.

En del af kritikken fra jeres side handler om, at Birthe fra NYBH ikke har fået lov at kommentere på udtalelserne samt ikke er blevet anonymiseret. Til det første vil vi understrege, at vores speciale er en videnskabelig undersøgelse, ikke journalistik. Derfor gælder reglen om, at den ’anklagede’ skal have lov at kommentere anklagerne ikke her. Havde Birthe fået lov at kommentere, havde rapporten fået præg af journalistik, hvilket på ingen måde ville være passende eller relevant for et speciale.

Et andet, meget vigtigt aspekt her, er, at Birthe i starten af processen med specialet blev spurgt, om hun ville interviewes, da vi netop gerne ville høre Danmarks mest læste blog-forfatters meninger om madblogosfæren. Birthe ville ikke deltage.

At Birthe ikke er anonymiseret i specialet skyldes, at vi opfatter hendes blog som et offentligt medie. Dermed må den være åben for diskussion og kritik, både positiv og negativ. Vi tænkte længe over, om vi skulle finde på et andet blognavn for NYBH, og dermed anonymisere bloggen og dens forfatter. Vi kom dog frem til, at det ville være utroværdigt at generalisere omkring god og dårlig madblogging, hvis læseren ikke fik chancen for at læse den blog, der blev brugt som eksempel herpå.

Vi vil dog godt beklage, at vi ikke efterfølgende har gjort Birthe opmærksom på, at hun er blevet så omfattende omtalt i en rapport, der er offentligt tilgængelig for alle. Dette skyldes, at vi har undervurderet interessen for vores speciale.
Når alt dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi skrev det her speciale, fordi vi selv er store ’madører’ og finder den ekspanderende madblogverden enormt spændende. Vi ønskede at belyse mekanismerne og sammenhængene bag denne verden og dens stigende udbredelse. Det har ikke været vores intention at genere nogen eller gøre nogen kede af det. Vi beklager, at dette er sket.

Vi håber, at I kan vende alt dette til en glæde over, at madblogosfæren i højere og højere grad bliver genstand for interesse fra flere sider. Madbloggen giver enorm stor nydelse og betyder enormt meget for madbloggernes identitet. Som blogosfære er den helt unik, det har man nu fået øjnene op for, også i den akademiske verden.
En af vores konklusioner er, at madbloggen er et sted, man kan slappe af, udforske og nyde livet uden problemer, diskussioner og for megen seriøsitet. Sådan, håber vi, at det bliver ved med at være.

Kærlig hilsen
Fahad Saeed og Ane Lützhøft

NB! Rapporten vil snart være at finde her på siden samt på Rub (RUC’s bibliotek). Pt. er den ikke at finde online, da vi pga. den pludselige store interesse er i gang med at rette nogle fejl i rapporten.

Comments
37 Responses to “RUC-specialeskriverne: Kære madbloggere og madbloglæsere”
  1. Anders says:

    Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte, men kan bare konstatere, at jeg er ked af, at jeg ikke fik gemt en kopi af originalen, da jeg tænkte på det:)

    Ser frem til at læse specialet igen…

  2. Det er rigtigt at jeg blev kontaktet med forespørgsel om jeg ville deltage, det skal jeg at det ønskede jeg ikke, men det kom jeg så altså til alligevel.

    Hilsen
    Birthe (Newyorkerbyheart)

  3. Line says:

    Jow jow – jeg fik gemt en kopi, og er da nysgerrig efter hvilket fejl rapporten havde?!?

  4. Line says:

    ;-) ikke hvilket, men hvilke!

  5. admin says:

    @Anders — du kan da gøre et forsøg på at finde en begyndelse og en slutning på dine tanker omkring sagen. Jeg forstår ikke helt, hvad du mener som din udmelding står nu.

    Med mindre det er et fromt ønske om at positionere Gastromand.dk med et lækkert førstelink i en tråd, der forventes at trække en vis mængde trafik? ;) Hvilket selvfølgelig er helt i orden! :)

    Alt godt,

    Kasper

  6. admin says:

    @Birthe — som tidligere skrevet, forstår jeg til fulde din indignation. Én blog er blevet hængt ud for det negative, og det er din. Men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt du mener, at det er Ane og Fahads problem? Altså at det er dårlig forskningsetik ikke at anonymisere din blog?

    Forsøg at forstå mine spørgsmål i den ånd, de er sendt. Det er ikke et forsøg på at puste yderligere til ilden, men spørgsmål, der sigter mod at gøre os og andre i en lignende situation klogere.

    @helesagen
    Det vælter nemlig i disse dage ind med spørgsmål fra projektskrivende af enhver art i min inbox — fra studieretningsprojekter til specialestuderende inden for digital æstetik. Ikke om denne sag, men om alt muligt, der har med blogs at gøre.

    Tilsyneladende er denne sag udtryk for, at der er sket et medieskred. For RUC-specialer har jo haft denne form og anonymiseringsproducere, så vidt jeg kan forstå på Fahad og Ane, de sidste mange år.

    Men nu bli’r de læst! Og debatteret.

    Jeg mener, at det grundlæggende er kutyme at sende respondentinterviews til gennemlæsning _inden_ publicering af akademiske arbejder. Den ret forbeholder jeg mig ofte selv, når jeg er ude i emner, hvor fornemmer jeg at konklusionerne, vinklingen, kan trække i en kontroversiel retning.

    Overordnet set synes jeg det er dejligt at opleve, at standen af madbloggere formår at holde en sober og produktiv tone i en ret voldsom sag som denne. Jeg har, som nogen ved, deltaget i en række sager på modebloggerfronten — og dér var takterne, der blev udvist, langt mindre skønne.

    Så den tanke varmer jeg mig lidt ved, trods de uenigheder der fortsat måtte være.

    Alt godt,

    Kasper

  7. Scarlett says:

    Jeg synes denne sag er ret så misforstået. Som de studerende skriver, et speciale er ikke et forsøg om at udhænge nogen, men at finde “loopholes” i teorier. Det har de tydeligvis fundet, da NYBH er et ekstremt besøgt madblog i DK, og selvom de interviewede madbloggere synes det er en dårlig blog, er det i sidste ende ikke dem der bestemmer, men læserne.
    Jeg har dog ikke læst specialet, så jeg ved ikke hvor “slemt” det er gået til, og forstår at de andre madbloggere har været ret hård i deres kritik mod NYBH, hvilket ville gøre den mest hårdføre blogger ked af det. Igen, NYBH er en de mest populære madblogs i DK, og jeg kan godt forstå hvorfor de studerende valgte ikke at anonymisere bloggen, fra et akademisk synspunkt.

  8. Kasper, jeg er skuffet over at jeg ikke fik at vide at jeg “deltog” i deres afhandling – det må jeg ærlig indrømme. Jeg har ingen forstand på hvad der er det rigtig at gøre i sådan en situation, men jeg ville da ønske at de selv havde fortalt mig det – istedet for at jeg skulle finde det på nettet. Jeg mener ikke at de nødvendigvis skulle have anonymiseret min blog, jeg mener bare at jeg gerne ville have haft det at vide….

    Jeg er helt på det rene med at det er de anonyme madbloggers mening de har skrevet om – og IKKE deres personlig mening – no bad feelings der.

    De skriver også i deres “statement” at
    “Et andet, meget vigtigt aspekt her, er, at Birthe i starten af processen med specialet blev spurgt, om hun ville interviewes, da vi netop gerne ville høre Danmarks mest læste blog-forfatters meninger om madblogosfæren. Birthe ville ikke deltage.”
    Jeg ved ikke helt hvad det betyder – eller hvilken en betydning det har. For det skulle da – efter min bedste overbevisning – ikke have nogen indflydelse på om jeg skulle være anonym eller ej. Men det er måske bare mig, der ikke forstår det……

    Mange hilsner
    Birthe

  9. Lise says:

    Jeg er lige blevet færdig med at læse specialet – jeg gemte det nemlig i tide! – og jeg synes, at det var rigtig spændende læsning. Og ekstra spændende at læse det, fordi der SAMTIDIG foregår en hed debat om det. Endnu en fantastisk medrivende ting ved internettet, blogosfæren og den digitale verden!

    Som madblogger var det lidt sært – på den gode måde – at se sin interesse beskrevet så indgående behandlet. Det var muligt mange gange at tænke “det er lige mig” eller “sådan tænker jeg ikke” – og tænk, jeg fornemmer, at specialet selv er med til at kaste flere gode ingredienser ned i den mentale gryderet, der udgør en madbloggeridentitet! I hvert fald i mit tilfælde.

    Mht. den del af sagen der handler om NYBH, så kan jeg i hvert fald konstatere, at jeres anonymisering er foretaget ret kluntet. “Søg og erstat” må være gået lidt amok, og derfor kan en rutineret rebusløser let regne ud, at når “Anne Larsen”, helsekvinden” bliver til Line Larsen og den meget kendte blog og blogger “Anne au Chocolat” bliver til Line au Chocolat, så har I nok talt med Anne! Flere af de andre er også ret nemme at genkende. Så mange blogs og bloggere er der heller ikke i Danmark!

    I øvrigt forstår jeg egentlig ikke, hvorfor de interviewede bloggere skulle anonymiseres – og hvorfor én ikke skulle. (Jeg forstår delvist ham med sponsoraterne.) Men det var måske bloggernes egne ønsker? Har I analyseret på, hvordan det kan være, når anerkendelse – herunder vel genkendelse – ellers er en vigtig pointe for madbloggerne? :-)

    Jeg kan godt forstå, at Birthe har syntes, at specialet var hård læsning, for kritikken af hende og hendes blog er ret massiv, men jeg håber at hun, når forskrækkelsen har lagt sig lidt, vil kunne se sin markante rolle i de interviewede madbloggeres bevidsthed som en kompliment. En rigtig spændende del af specialet omhandlede jo netop noget (som jeg slet ikke har tænkt på før), nemlig positionering, og her kan man vel sige at Birthe scorer rigtig mange point. Desværre bliver hun sat i madblogosfærens skammekrog ved samme lejlighed, og det er selvfølgelig smertefuldt, når det sociale OGSÅ er en vigtig begrundelse for at blogge.

    I øvrigt synes jeg ikke at I som forfattere har været 100% sikre i jeres skelnen mellem ip’ernes holdning til NYBH og jeres egen tilstræbt neutrale, og derfor kan jeg godt forstå, at Birthe føler sig faldet lidt i ryggen af jer som “forskere”. Når I på side 70 fx. skriver “Den hårde dom … skyldes dog allermest Bithes tendens til at sammenblande private fortællinger med dårlige opskrifter.” så synes jeg at tingene bliver lidt mudrede.

    Ip’erne synes, at opskrifterne er dårlige! Det er der rigtig mange af Birthes blogs mange læsere, der ikke synes, og I skal vel – i denne sammenhæng – egenlig ikke synes noget som helst?! Her kunne I måske have fundet et ord, der ikke fremstår som en vurdering, der lyder som jeres egen.

    Nå, men tak for indsatsen! Spændende speciale!

    Lise

  10. Hej Line!

    Godt formuleret kommentar. Du har fået formuleret noget af det jeg ikke har formået at sætte ord på.

    Mange hilsner
    Birthe

  11. Lise says:

    Hov! Sorry, hvis jeg fik afsløret nogen, der ikke ville afsløres… :-)

  12. admin says:

    @Newyorkerbyheart –

    Dér kan jeg rigtigt godt følge dig, altså at man godt lige kunne havet givet dig et praj om, at du var nævnt — og gerne medsendt et eksemplar af specialet.

    Det handler måske ikke så meget om forskningsetik, som det handler om empati. Jeg tror dog, det er kommet ret uventet, at interessen for specialet har været så stor, som den har.

    På den anden side så er det jo også en ret ressourcekrævende proces at få færdigskrevet et speciale, så jeg kan godt forstå, at fokus måske har ligget et andet sted.

    Havde det været journalistik, ville Medieansvarsloven have foreskrevet, at du blev forelagt de udtalelser, der omhandlende din person og dit virke, inden materialet blev publiceret.

    Og dér har Roskilde Universitet som udgiverinstituion måske i virkeligheden et problem.

    Medieansvarslovens ansvarsregler skelner mellem trykte medier (§9 – § 15) og radio- og fjernsynsudsendelser (§16 – §23).

    Når andre massemedier, f.eks. internetmedier, bliver omfattet af loven, skal de enten følge reglerne for trykte medier eller reglerne radio og tv. Det afhænger af massemediets karakter (§24). Hvis indholdet primært er artikler og faste billeder, skal mediet følge reglerne for trykte medier.

    Ikke, at der er noget, der er så svært kritisabelt, at det falder ind under sanktionsmulighederne i MaL, i denne sag, men situationen kunne jo sagtens opstå inden for andre emnevalg. Fx kunne en virksomheds rennomé sagtens blive skadet via interview med anonymiserede konkurrenter.

    Er de studerende klædt tilstrækkeligt på til sådanne sager? Jeg tvivler.

    @Lise
    Smukt tænkt og smukt skrevet. Jeg synes, du på forbilledlig vis formår at perspektivere kernesagen uden at tabe fokus for det essentielle, og det er noget af en bedrigt — samtidig med, at du teksten igennem udviser stor forståelse for det menneskelige element, som driver alt det her bloggeri. Respekt!

    Alt godt,

    Kasper

  13. Anders says:

    @Kasper

    Jeg takker for tilliden til mine linkmaking evner, men det var dog ikke bagtanken i denne omgang – Så havde jeg nok også afsluttet med et mere eksplicit link, men den klarede du for mig:)

    Skal nok forsøge at få læst specialet igennem igen og få samlet tankerne når tiden tillader det.

    PS. Jeg er i øvrigt bitter over hverken at være blevet kontaktet og/eller svinet til:(

  14. Anne says:

    Nu melder jeg mig på banen hernede fra min lille Pariser-boble (Tak for afsløringen, Lise :-) )

    Først og fremmest er jeg ked af, hvordan hele denne speciale-sag har udviklet sig, siden nyheden meldte sin ankomst i blogosfæren i weekenden.

    Ikke desto mindre kan jeg ikke skjule, at jeg deltog som interviewperson i specialet i sommer, fordi jeg synes, at Anes og Fahads store interessere for de danske madblogs var spændende.

    Når det så er sagt, udtalte jeg mig om en masse aspekter inden for vores fælles interesseområde og også om mere, end der står i specialet – i den grad! Det gjorde jeg, fordi jeg var blevet lovet anonymitet, og fordi det var min klare overbevisning, at specialet_skulle_blive_bag_lukkede_døre og ikke pludselig blive emnet for en kæmpe voldsom diskussion, udsprunget af NYBH’s utilfredshed over at finde sig selv dårligt omtalt i et speciale, som hun ikke har haft kendskab til (hvilket jeg GODT forstår!), men som pludselig nu også har bevæget sig over i en hetz mod de ”anonyme” interviewede madbloggere for at have udtalt sig dårligt om NYBH.

    Jeg kan ikke sige andet end, at jeg (i det anonyme interview) blev bedt om at tage stilling til, hvad der gjorde en madblog god eller tilsvarende dårlig. Det svarede jeg på og kom også med mange andre – sikkert meget kedeligere – forklaringer end dem om NYBH.

    Til sidst skal det nævnes, at jeg overhovedet ikke mindes at have bidraget til citatet, hvor jeg siger, at jeg ikke synes, at NYBHs blog er en god madblog. Altså, jeg sagde det jo (?), men højst sandsynligt fordi der blev gejlet en stemning op i interviewsituationen, der fik mig til at sige dette.
    Det mente jeg ikke, Birthe!

    Mvh Anne

  15. Kock says:

    I har forbrudt jer mod god forskerskik.

    Og ganske almindelig venlighed overfor et andet menneske.

  16. Signe says:

    utroligt hvor meget ballade Birthe kan skabe. Da jeg læste rapporten kunne jeg ikke lade være med at nikke og tænke “ENDELIG”. Jeg fatter ikke hvordan en så dårlig skribent og ikke mindst amatørkok kan formå at få stablet en blog på benene der bliver læst af så mange. Birthe laver fed og kedelig mad, hun skeler sjældent til indholdet af maden, og bruger gerne løs af dårlige frysegrønsager.
    Birthe vil så gerne være en seriøs madblog, men når hun så får lidt modgang, eller når hun præcis lige som alle os andre er trætte ovenpå en hård weekend, så bliver det straks til flere indlæg hvor hun søger efter medynk.

    Tak fordi i satte ord på mine tanker.

  17. Jens says:

    Jeg har hverken deltaget i projektet eller læst det, og jeg kender intet til de blogs, som her bliver omtalt – jeg vil blot komme med en løsrevet betragtning:

    Når man har en offentlig blog, så fungerer man som en offentlig person, og man må derfor finde sig i, at der vil være nogle, som ikke bryder sig om det, man offentliggør. Og eftersom vi har ytringsfrihed, så kræver det ofte, at man er temmelig hårdhudet, når man bevæger sig ind i den offentlig/halvoffentlige sfære, som blogs er.

    Men, når det så er sagt, så foreskriver god forskningsetik (som på dette område stort set er, hvad man selv synes) efter min mening, at man informerer alle involverede parter, når man skriver et projekt eller speciale. Og på den baggrund synes jeg godt, at man kan kritisere projektgruppen for mangelfuld information.

  18. Fahad says:

    @Anders: Jeg mener bestemt vi kontaktede dig/jer. Men desværre endte vores mailkorrespendence ikkke i et interview. Jeg havde slemme problemer med min webmail tidligere i år, måske er det det derfor? I så fald er det min/vores fejl og det beklager jeg. Uanset hvad, havde det da været en fornøjelse at have haft dig/jer med i vores speciale. Om du havde fået samme behandling kan jeg ikke vurdere (her..). Rettelserne er formmæssige og ikke indholdsmæssige, så det bliver det samme speciale vi lægger på Rub igen.

    @NYBH: Som sagt så mener vi jo ikke at du deltager i specialet, men at du bliver omtalt. I denne kontekst mener vi, at der gælder lidt andre regler. At vi kunne have været mere tjekkede og sendt dig en heads up, kan jeg godt se. Det ville jeg nu ønske vi havde gjort. I næste/denne omgang håber jeg vi kan afbløde chokket lidt, ved at sende dig en kopi personligt. At du blev kontaktet i forvejen er selvfølgelig ingen undskyldning, eller grund til at din blog ikke er anonymiseret. Hverken vores ip’er eller vi som forfattere, har haft en intention om at tilsvine dig eller din blog til i offentlighed. Vi har undervuderet hvor nemt det var at finde vores speciale. Blogosfæren består af en masse forskellige segmenter, og læsere har forskellige præfferencer. Vores oplevelse og observation er, at der er ufattelig mange der læser og syntes om din blog. Jeg ved at vores interviewpersoner ikke har haft en intention om at stille sig som offentlig dommer over god eller dårlig madblogging. Deres mening er 100% privat og personlig. Du får tilsendt specialet så snart det er færdigt.

    @Scarlet: Du får meget snart mulighed for at læse den. Håber du syntes det samme efter du har læst specialet.

    @Kasper: Som jeg kan forstå på biblioteket, så modtager de dagligt opkald og henvendelser fra studerende, der trækker deres speciale tilbage igen af den ene eller anden grund. Som oftest er det pga. deres samarbejdspartnere eller interviewpersoner. At specialer bliver læst og debateret er ikke helt nyt, men det er nyt i dette omfang. I disse Wiki-tider spredes tekst og billeder enormt nemt og hurtigt, og i dette tilfælde har vi ikke tænkt det helt igennem (ikke at vores speciale kan sammenlignes, men alligevel ;-) . At det er en overvejelse fremtidige specialeforfattere skal gøre sig, vil vi prøve at udbrede på vores gamle alma mater.

    @Lise: Dejligt at du syntes det var spændende læsning. Som studerende er vi kommet til kort enkelte steder og vores speciale har skønhedsfejl. De bliver rettet. Du har ret i, at vi i vores tolkninger godt kunne have skelnet bedre, og valgt mere objektive formuleringer. På s. 70 er det vores ip’ers udtalelser vi fortolker og tager i munden.
    Vores ambition var at skrive et spændende og vedkommende speciale, det mener jeg til dels er lykkedes. Meget tidligt kunne vi se, at madblogging afspejler moderne socialpsykologiske teorier om identitetskonstruktion. Madblogging er ( om det så er 100% opskriftsbaserede blogging, hverdagsmadsblogging, gormetmadblogging), en refleksiv proces og heri lægger bloggeren en stor del af sig selv i. Det er i denne proces at identiteten skabes.

    Selveksponering/identitetskonstruktion findes efterhånden i vid udsttrækning, og i lande som DK deltager vi alle sammen, fordi man er på hele tiden. Vi syntes at kunne se, at madblogging og madblogs afspejler noget generelt i det moderne mediebillede. For mig personligt gør det madbloggen til et enormt relevant medie. Det håber jeg, det kan blive ved med at være.

    ps.
    @Kasper: Vi havde som nævnt ikke regnet vores speciale for at være publiceret (naivt, men sandt), men alle interviewpersoner har modtaget et speciale efter aflevering. Ift. en evt. publicering har de haft muligheden for at komme med indsigelser, men nettet fungerer hurtigere end vi arbejder.

  19. Fahad says:

    @Anne: Som jeg skrev, så ville vi have vendt en publikation med alle vores ip’er. At det skulle udvikle sig til en sådan sag var aldrig meningen. Det var ikke vores intention at oute nogen. Det er helt rigtigt at dine ord er fortolket og analyseret gennem vores apparat. Der er selvfølgelig sagt andet og meget mere end der fremgår i specialet. Jeg håber at alle i madblogosfæren kan forholde sig konstruktivt. Som sagt er alt sagt i en specialekontekst, og ikke i et offentligt medie

  20. Malou says:

    Jeg har skrevet det på Twitter og skriver det også gerne her: jeg lægger heller ikke på nogen måde skjul på at jeg er ML i specialet – rigtig smart måde at anonymisere Marie-Louice på ellers (?) – hvilken vil tage enhver der kender min blog 2 sekunder at regne ud. Den kritik jeg nu skal lægge øre til fra flere kanter går på hvorfor jeg ikke er nævnt som en af de dårlige madbloggere – for jeg skriver jo min blog på sammen måde som den udskældte blogger. Utroligt hvordan en lynchstemning kan opstå så hurtigt i blogland og hvordan sympatisører har trang til at ‘hjælpe’ ved at komme med deres mening om mig. De spørgsmål vi fik stillet til interviewet står jo sidst i specialet – enhver kan se at vi ikke blev stillet ledende spørgsmål eller udspurgt om navngivne bloggere som rygterne nu lyder på. Ej heller har vi siddet i et plenum og pisket en stemning op mod en bestemt blogger. Men det tænker mange af dem der bare skimmer specialet og danner en hurtig mening om de anonyme jo ikke på – de kan bare se at der bliver rakket ned på ‘deres’ madblogger og det må jo så bestemt være en konspiration. Det at 2 af deltagerne så står i bloglisten til sidst med en kombination af deres anonyme og rigtige navn er virkelig sjusket. Det skulle altså ha’ været fanget ved korrekturlæsningen. Når alt det så er sagt var det et spændende projekt at være med til. Jeg ser frem til at læse den reviderede udgave.

  21. Jon says:

    Jeg må altså også give Signe ret. Og kan kun grine lidt af, at netop NBYH sletter alle negative kommentarer hun får og med al tydelighed kun vil klappes på ryggen af læserne

  22. Anders says:

    @Fahad

    jeg husker ikke, at vi er blevet kontaktet, men det var nu også mest ment som en joke.

    Jeg er til gengæld stolt af, at vi er nævnt som en nicheblog – og det var faktisk ikke en joke:)

    Det er desuden et interessant, at få trukket linierne lidt op i en verden (blogverden that is), der på overfladen er præget af rygklapperi – det gælder såvel mad-, mode-, osvblogs…

    Jeg synes det er et godt og spændende stykke arbejde I har lavet og vil ikke tage nogens parti, men…

    Hvis jeg skal give en enkelt kommentar efter at have skimmet specialet igen, synes jeg det er synd, at I ikke har interviewet en flok læsere. Det bør jo være iøjnefaldende at Danmarks SUVERÆNT mest læste madblog (undskyld hvis jeg tager fejl Kasper:) er den der kritiseres af andre madbloggere… Hvad er det så der gør, den til Danmarks mest læste?

    På side 75 skriver I: Også her er det vigtigt at vise en bestemt personlighed på bloggen, altså at skille sig ud fra
    mængden. Kunne det tænkes, at det er derfor NYBH er Danmarks mest læste på trods af, at det er dårlig madblogging? Jeg savner lidt mere nuancering og undren fra jeres side her…

    Sidst men ikke mindst er det så muligt at læse de fulde transskriptioner?

  23. Mette says:

    Den her debat er løbet af sporet. Vi har at gøre med en blogger der føler sig trådt på og en forfejlet anonymisering – hvorfor skal hele blogsfæren inddrages i det?. Ja, Birthe skulle ha’ været informeret om at hun figurerede så kraftigt i specialet – men så burde hun altså tage kritikken med oprejst pande. For det er vel næppe et tilfælde at de fleste ‘anonyme’ udpeger hendes blog som dårlig. Kunne der være noget om snakken? Ja, det tror jeg bestemt. Men der er jo ikke noget i vejen med at have en madblog der henvender sig til et andet segment læsere. Newyorkerbyheart henvender sig jo tydeligvis til folk der har brug for at lave helt almindelig mad, uden hverken krumspring eller finesser. Der er ikke noget opstillet der – hvad man ser på tallerkenen der kan enhver lave hjemme i køkkenet. Man kan vel sige at Birthe er mere opskrift-tester end madblogger i den forstand som de andre i specialet definerer en madblogger. Om det mad hun så laver er godt eller dårligt er jo en personlig sag. Jeg syntes det er kedsommeligt, alt for fedt og uappetitligt anrettet. Men der kan altså også være en anden grund til at det netop er Birthe der bliver fremhævet med noget negativt. Som Jon skriver ovenover, så vælger hun at screene alle sine kommentarer og det er kun de helt positive der slipper igennem nåleøjet. Er der det mindste kritiske eller et spørgsmål der ikke passer Birthe, ryger kommentaren direkte i skraldespanden – men slipper der så en igennem der ikke klapper Birthe på ryggen, bliver den besvaret med en yderst skarp tone. Desuden malker hun hele blogland for sympati hver gang hun føler sig dårlig behandlet. Skriver lange tirader om hvordan andre er åh så misundelige på hende og nu har den og den sagt sådan og sådan. Den slags skiller folk i 2 lejre: dem der støtter op om det og dem der tænker “åh nej – ikke nu igen”.

  24. Ane says:

    Kære allesammen.
    Jeg synes, det er helt utroligt, hvor meget debat og ophidselse, vores speciale kan skabe. Men det er da dejligt, selvom grunden til det slet ikke er dejlig. I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, ligesom min makker Fahad skriver, at hverken os eller interviewpersonerne har haft et ønske om at tilsvine nogen som helst, hverken privat eller offentligt. Alle medvirkende har haft et ønske om at bidrage til at forske i madblogs, fordi det er et område, de alle har en stor kærlighed til. Malous kommentar om, at de medvirkende ikke har siddet sammen og pisket en stemning op, er helt korrekt, og som hun siger, kan de spørgsmål, der er blevet stillet, læses sidst i specialet. At alle interviewpersoner nævner NYBH som eksempel på, hvad de mener, er dårlig madblogging, er et tilfælde. Så drop konspirationerne og accepter, at ikke alle er enige, når det kommer til, hvad der er god og dårlig madblogging. Som flere også nævner i denne debat, nævnes NYBH også positivt, og det synes jeg, du skal prøve at fokusere på, @Birthe, ligesom jeg synes, du skal være stolt af, at du har så stor en blog, at det er DIN blog, der er blevet genstand for opmærksomhed og debat, både i specialet og efterfølgende. Og hold da op, hvor har du også mange tilhængere og trofaste fans, vær da glad for det i stedet for at hæng dig i, hvad syv tilfældige madbloggere mener.
    Udover ikke at have varskoet Birthe om, at hun nævnes massivt i specialet, er det, jeg vil beklage i forbindelse med vores speciale anonymiseringen af vores interviewpersoner. Det er jo tydeligvis gået galt med nogle af navnene på interviewpersonerne, hvilket den skarpe læser har bemærket. Det skyldtes travlhed og stress i 11. time inden aflevering. Da vi afleverede, fik alle interviewpersoner dog specialet tilsendt, (som Fahad også gør opmærksom på), og kun Philip skrev tilbage og bemærkede, at der var en svipser. De havde altså mulighed for at komme med indvendinger lang tid inden, denne sag tog fart. Interviewpersonerne tænkte nok ikke, at det var så vigtigt, for hvem ville nogensinde læse det speciale? Det samme tænkte vi, og derfor gjorde vi ikke noget ved det. Det kan vi jo kun være kede af og beklage nu. (@ Malou, i øvrigt, så skrev jeg til dig, at du ville blive anonymiseret, hvortil du svarede, at det ikke var nødvendigt. Derfor hedder du bare ML, hvilket er nemt gennemskueligt, ja, men..)
    Vi har spurgt vores vejleder om hendes mening sagen om anonymisering af NYBH, bare for at være sikker på, at vi ikke har gjort noget forkert. Hun siger, at vi har gjort det rigtige ved ikke at anonymisere NYBH, da NYBH er et offentligt medie. Altså må diskussionen om regler på dette område stoppe, vi har handlet i overensstemmelse med RUC’s måde at håndtere den slags på. Hertil mener vi jo så selv, at det ikke kun handler om regler, men at man som offentligt medie netop må forvente omtale og kritik. Skulle man anonymisere forfattere f.eks., når man skrev en negativ anmeldelse af deres bøger?
    Ingen interviewpersoner udbad sig retten til at læse deres udtalelser igennem, inden de blev bragt i specialet. Og hvorfor skulle de også det? Det var et speciale, ikke en journalistisk artikel, det handlede om, og desuden var de alle anonyme (at de så ikke var det helt alligevel, er jo så en anden sag).
    @Lise. Det er helt almindelig kutyme at anonymisere sine interviewpersoner. Ellers kan man ikke vide sig sikker på, at de siger, hvad de virkelig mener. Især når man har at gøre med et ”kontroversielt” emne.
    Du har ret i, at vi enkelte steder ikke har tydeliggjort, at ip’ernes mening ikke er lig med vores mening. Eksempelvis i den sætning, du gengiver( “Den hårde dom … skyldes dog allermest Bithes tendens til at sammenblande private fortællinger med dårlige opskrifter.” ). Her henviser vi til ip’ernes vurdering, hvad vi selv tænkte var klart. Men jeg kan godt se nu, at det kan virke lidt mudret. Men det må efterhånden stå klart, at det ip’ernes meninger der gengives og analyseres, IKKE vores. Altså, jeg har sgu ikke engang læst NYBH før alt det her, men kun skimmet den for at kategorisere den til specialet.
    @ haha, Anders! Det kan jeg sgu godt forstå! Men spøg til side, så kunne vi jo ikke tale med alle danske madbloggere, desværre. Vi havde nogle bestemte udvælgelseskriterier, som også er at finde i specialet under ’metode’.
    Som det også står i rapporten, havde vi ikke mulighed for at kaste os over læserne af madblogs også. Vi har været nødt til at begrænse os, da vi ikke havde tid eller plads til at få det hele med. Men vi synes, det kunne være rigtig spændende, hvis fremtidige forskere tog denne tråd op (hvilket vi også skriver i rapporten). Ift. dit spørgsmål om, om det er derfor, Birthe er så populær. Det kan man jo kun gisne om, eller man kan lave en helt ny analyse kun af NYBH! Personligt mener jeg ikke, at NYBH er så anderledes end mange andre danske madblogs, så jeg vil svare nej på dit spørgsmål. NYBH går under en kategori af madblogs, som tæller mange blogs (se bilag). Ift. at læse udskrifterne fra ende til anden.. Du kan låne specialet på Rub, når det er at finde der igen – det indeholder en cd-rom med alle interviewudskrifterne.

  25. admin says:

    @Anders — du har helt ret i betragtningerne angående, hvilken blog der er mest læst. Der er visse dage omkring Mortens aften, hvor jeg fører, men generelt betragtet er Newyorkerbyheart ubetinget nr. 1. I hvert fald hvis Blogtoppens tal er nogenlunde valide.

    Der er rigtigt mange, der efterspørger en transparent målestok for læsertallene. Så sent som i går havde jeg en sociologistuderende, der havde en lang række spørgsmål.

    Han tog udgangspunkt i statistikken på Madblogs.dk — og det dur jo ikke, for det er jo en meget lille del af blogbesøg, der går derigennem.

    Andre aktører er osgå meget intereserede, fx ville MetroExpress gerne bringe en historie om, at vi madbloggere havde overhalet magasinernes online og offline-læsertal.

    Men uden en fælles platform, hvor alle bli’r sammenlignet efter samme målestok — a la Gemius eller Google Analytics — kunne de ikke bringe historien, hvilket jeg godt kan forstå.

    Nå, jeg rambler. Sorry. Det er bare så spændende!

    Det sociologisk funderede speciale sigter mod at afdække blogger-ethos. Så vi er godt på vej til at få dannet en vis mængde viden om det he fænomen, som rigtigt mange interesserer sig for, men meget få forstår tilbundsgående.

    Alt godt,

    KAsper

  26. Fahad says:

    @Lise: Jeg glemte lige at svare på en enkelt af dine betragtninger: Ja det er rigtigt at en enkelt af vores ip’er ikke er anonymiseret. Men det var fordi at interviewet havde en dobbeltkarakter. Det var dels ekspertinterview og madbloggerinterview. Det var svært at skelne hvornår han (Kasper) udtaler sig som hvad, derfor er han ikke anonymiseret. Efterfølgende har Kasper heller ikke haft nogen indvendinger :-)

    @Anders: Ja, læserdelen havde været optimalt at få med. Som Ane siger, var det et fravalg i vores speciale.

    @Kasper: I forbindelse med specialet stødte vi på The Food bloggers code of ethics: http://foodethics.wordpress.com/ . Det er sikkert old news for en masse mennesker, men sjovt hvordan man forsøger at skabe nogen fælles retningslinjer for god og dårlig opførsel på så autonomt et område. Om det har virket ved jeg ikke. Specialet lyder super spændende! Glæder mig til at læse det online ;-)

  27. Katrine says:

    Det der sker her er et ret interessant fænomen og det bliver ikke den sidste debat inden for blogssfæren.

    Jeg kunne sidde med et lille stik af misundelse over, at mit speciale om unge med dobbelt diagnose – misbrug af euforiserende stoffer og psykisk syge ikke på samme måde kunne skabe den samme debat som denne her.
    Tænk hvis jeg havde fået tilbagemelding fra sundhedsministeren eller socialministeren omkring mine konklusioner, fordi nogen af mine konklusioner var kritik af visse indsatser fra kommunen, og i det hele taget fra det offentlige, ofte ikke er relevante eller den rette foranstaltning til målgruppen. Det kunne da være have været ret cool, hvis socialministeren havde brugt tid på at føle sig skuffet eller såret over mine vurderinger. Vurderinger som er underbygget af interviewpersoner, eksperter inden for fagområdet og diverse teorier og metoder!!!

    Jeg er ikke blogger, men er bloglæser af mad-, livsstils- og madblogs og holder meget af alsidigheden af indholdet, måden at skrive på og underholdningsværdien. Noget som er gennemgående for alle de blogs jeg læser, er bloggernes ønske om tilkendegivelse fra deres læsere. Nogen modtager gerne konstruktiv kritik, andre opfordrer til debat og kan være en snert af provokatør og så er der også visse der lukker ned for diskussionerne og folks reaktioner på det indholdsmæssige i bloggen. Det har jeg såmænd ikke den store holdning til; I som bloggere må gøre hvad der er mest rigtig for jer, men jeg kan ikke forstå, at man som blogger ikke ruster sig til at få negativ kritik for sit ”arbejde på bloggen”?! I den ideelle verden burde der jo kun være positive tilkendegivelser for sit arbejde, men min tese er, at der også kommer godt arbejde ud af konstruktiv kritik, så hvor er balancen for negativ og positiv kritik og hvad vil man finde sig i som blogger?!

    Jeg har læst modeblogggere, der helt bevidst har blogget indlæg som er kontroversielle og som vidste at dette ville skabe stor debat. Diskussionerne var heftige og kunne til tider være på et lavt niveau, men aldrig på samme ondskabsfulde og fuldstændige uintelligente måde som jeg har oplevet på visse madblogge. Skyldes dette forskellen på målgrupperne? – Er der mindre tolerance og større fordomme blandt madbloggerne end ved andre bloggere eller skyldes det reelt madbloggernes opfattelse af sig selv og hinanden….?

  28. Anders says:

    @Forfatterne

    tak for svar.

    Jeg er nok ikke helt enig i NYBH ikke er anderledes end andre, men lad det nu ligge…

    Jeg synes klart det kunne være spændende (og lur mig om ikke også det sker efter det her) at få fyret op under endnu et par undersøgelser, men med læseren/brugeren og dennes oplevelse som fokus.

    Jeg har i øvrigt selv en plan om at smide en opgaveformulering af sted til AUC vedr. reklameværdien på blogs. Måske det er noget du skal ind over Kasper? :)

    Sidst men ikke mindst kan jeg konstatere, at mit eget speciale om Viral Marketing på ingen måde formåede at komme rundt i cyberspace på samme måde som dette – er det et paradoks? :)

    /OUT

  29. Som PR-mand er det ekstremt spændende at følge, når bølgerne går højt i bloggerland. Jeg møder mange PR-folk, som overvejer hvordan de kan inddrage blogs og bloggere i deres arbejde. Umiddelbart går bekymringerne ofte på, at bloggere (tit) ikke forstår forskellen på markedsføring og PR, hvilket kan gøre det svært at forventningsafstemme.

    Men der er efterhånden også en god håndfuld danske eksempler på, hvordan blogosfæren omkring mad, mode, gadgets, teknologi og telefoni i dén grad er præget af en passion så voldsom, at den får PR-folkene til at trække følehornene til sig. Og jeg forstår dem godt. Jeg ville være dybt bekymret for, at min kunde(s produkt) pludselig skulle finde sig som genstand midt i et bloggerslagsmål for åbent tæppe, for det er godt nok ikke kønt.

    Jeg ved godt, at blogs ikke er det samme som traditionel nyhedsjournalistik lavet af fagfolk (og det er ikke sagt for at fornærme nogen bloggeres evner), men tænk engang hvordan vores aviser ville se ud, hvis erhvervsjournalisterne på Børsen, JP og Berlingske jævnligt delte personlige svinere ud til hinanden i samme omfang, som visse dele af bloggerland gør? :-o

    :-) Jesper

  30. admin says:

    @Anders — ja for pokker, meget gerne. Måske udskrive det i Gastromand/Madbevægelsen/Mediebevægelsen-regi? Evt. også lægge det på RUC’s speciale-/projektbørs.

    Et _meget_ interessant emne, særligt i lyset af Bloggers Delight & LookLab-annoncenetværkene.

  31. Anders says:

    @Kasper

    Ja hvorfor ikke… :)

    @Jesper

    Med fare for for evigt at blackliste mig selv hos diverse pr-bureauer og ligegyldiggøre en kommende undersøgelse af bloggens markedsføringsværdi, så er der, ligesom der er stor forskel på “traditionelle medier”, forskel på blogs og bloggere. Jeg mener i hvert fald at kunne huske, måske ikke ligefrem erhversjournalister, men såvel redaktører, anmeldere m.fl. have trukket linierne skarpt op i ny og næ.

    Det kan godt være, at jeg har overset noget mudderkastning i forbindelse med denne sag, men i denne tråd synes jeg da tonen har været meget sober…

    PS. Om der er tale om fagfolk afhænger vel af øjnene der ser – er en journalist der har forstand på at skrive, men ikke nødvendigvis på emnet der skrives om mere fagmand end kokken der har forstand på at lave mad, men ikke nødvendigvis på at skrive? :)

  32. Bent B says:

    Kære Læsere. Det er fantasi læsning. Ruc har gjort indtryk på mig. Mig i den lille flok.
    Jeg kender ik den Svinede blog i bloglandet nybh.
    Jeg har sporadisk kikket der og syntes om det jeg ser/så.
    Jeg må kikke i min dybe hat…
    Misundelse er en GRIM, grim ting

    Ærbødigst Jul

    BentB

  33. admin says:

    @Jesper

    Jeg er helt med enig med dig i, at de fleste bloggere ikke har en medfødt forståelse af forskellen mellem paid media (annoncering) og earned media (pr).

    En del af årsagen er amatørisme, men hele idéen om vandtætte skodder mellem det redaktionelle og det kommercielle — The Semi-Holy Church State Separation — er nok under pres.

    Det har jeg selv oplevet både online og offline, og det et kernepunkt i Joseph Turows indlæg til årets New Media Days (Advertising Rules).

    Jeg kan godt forstå, at PR-folkene er bange for at interagere online, for det sker på offentlighedens præmisser, og det er ofte ukønt og rodet.

    Men det er virkeligheden anno 2010 — også medievirkeligheden.

    Jeg ville faktisk ikke have noget i mod at kunne følge journalister og redaktørers interne battles. Måske ikke i avisen, men i

    Jeg synes, at anmeldelsen af Restaurant Relæ, hvor Christian Puglisi tog til genmæle på aok.dk fx var meget tilfredsstillende læsning på formidlingsfronten. Selvom der var elementer af noget, der tangerede personangreb.

    Men pr-folk er jo oftest appolinske anlagt. Kontrol, krisestyring, påvirkning igennem ordets kraft, hvor bloggerne ofte er mere dionysiske.

    Hvad angår yderligere afdækning af det kommercielle områder, så undrer det mig egentlig lidt, at der er ikke er nogen, der er faret i kridthuse over, at en dansk madblogger har modget betaling/sponsorater i den størrelsesorden, som det beskrives i specialet — 100.000 tl 200.000 kroner, så vidt jeg husker.

    Det indikerer jo, at virksomhederne i _den_ grad får noget ud af samarbejdet.

    Anders fra Gastromand og jeg udsender mandag eller tirsdag en problembeskrivelse til studerende ved Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.

    Det bli’r spændende af blive klogere på området!

    Alt godt,

    Kasper

  34. Beklager det sene svar – ved ikke, hvorfor jeg ikke får en mail, når der kommer replys i tråde, jeg har kommenteret på herinde?

    Nå, men for at svare Anders først:
    Jeg kan ikke mindes, at redaktører eller journalister særligt ofte langer ud efter hinanden – andet end på TV2, som vist har eller har haft et program, hvor chefredaktører mødes og diskuterer etik og pressedækning. Du har givetvis ret i, at den personlige kritik finder sted fra tid til anden, men jeg synes slet ikke at det kan sammenlignes med hvor ivrigt, man giver hinanden kniven i blogosfæren eller fx i debattråden på Kommunikationsforum.dk, hvor der også bliver gået til stålet, skal jeg hilse at sige.

    Tråden her er forholdsvis sober, men der står ting længere oppe, som jeg aldrig kunne finde på at skrive om eller til et andet menneske i fuld offentlighed.

    Med hensyn til “fagfolk”, så var min kommentar ikke for at underkende, at bloggere kan være fagfolk inden for det, de interesserer sig for. Slet ikke. Men kommunikation – formidling – ER et fag i sig selv, et håndværk ganske enkelt. Jeg er ikke enig med dig i, at en blogger med fx stor viden om mad og ringe formidlingsevner skulle være en større fornøjelse at læse end en journalist, der kan skrive men som intet aner om emnet. Jeg ville ikke gide at læse nogen af delene.

    Det er interessant, når der er dygtige bloggere, som både kan et fag og som samtidig skriver godt (sandsynligvis fordi de har øvet sig meget), for så kan det være en sand fornøjelse at læse. Men indsigt i et emne kan aldrig i sig selv erstatte evnen til at formidle det. :-)

    @Kasper:
    Jeg ville gerne have kommenteret på appolinske versus dionysiske, men jeg har lånt mit leksikon ud, så… :-P

    Jeg har ikke læst specialet, så jeg ved ikke noget om de mange penge, så det er lidt svært at kommentere. Er det dokumenteret, at der er betalt så mange penge? Eller er det bare mere mudder?

    Desuden farer man vist – også i denne digitale tidsalder – i blækhuset. Kridthuset er noget lidt andet ;-)

    KH
    Jesper

  35. admin says:

    Kære Jesper!

    – jeg skal have slået noget notifikationshalløj til, så folk får et lille ping, når der kommenteres. Skomagerens børn, du ve’! :)

    Jeg er enig med dig i, at der i den grad bli’r gået til makronerne online — og i stigende grad også på Kommunikationsforum; jeg synes, tonen var en ganske anden for et års tid siden. Det er en ret interessant udvikling.

    Hvad angår pengene, så er det ikke mudderkastning, men den blogger, der har modtaget pengene (i dækkede sponsorater), der nævner beløbets størrelse.

    Det var nyt for mig, at der var tale om sponsorater i den størrelsesorden på dansk grund, og det er lid for let at afvise det som tom pral, tænker jeg.

    Det appolinske vs. dionysiske må vi ta’ ved lejlighed. Jeg tror faktisk, at der er et ret spændende skred inden for kommunikation / formidling, der ligger i spændet imellem de to tilgange til verden, sproget, kaos og kosmos.

    Alt godt,

    Kasper

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. [...] i at se hvem nogle af de anonyme kilder er, så giver et par stykker af dem sig til kende her. Samme dag for et år sidenChokoladekage med cheesecake-topping (fra Louisa Lorang)……… – [...]

  2. [...] et indlæg på Madbevægelsen hvori de skriver om deres bevæggrunde og valg, du kan læse det her. Afhandlingen er midlertidig fjernet fra nettet, men skulle komme tilbage om kort tid. De skulle [...]



Leave A Comment