Velkommen til Anne Moltke fra Anne au chocolat
Madbevægelsen blev skudt i gang — en spøjs metafor — i går. Og Anne Moltke fra bloggen Anne au chocolat skrev nøjagtigt 8 minutter, efter siden var online, at hun gerne ville være med! Den slags lover jo godt, for Anne er på vej til at blive et temmelig velkendt ansigt i den danske gastronomiverden.
Anne er frankofil — hvorfor hun har valgt at studere fransk — og chocofil — hvorfor hun har valgt at skrive og drive en blog. Gastronomisk interesserede mennesker er sjældent snært fokuserende, og Annes indlæg kendetegnes, som jeg ser det, også af en bred kærlighed til mad!
Naturligvis spiller det søde element en fremtrædende rolle på bloggen som helhed, men emner som en solid bøf béarnaise, créme brûlée — Amélie fra Montmartres yndlingsdessert — fordi lyden og fornemmelssen, sansningen om man vil, er så fantastisk, når skeen rammer den sprøde karamelskorpe, der brydes, og trøfler er der også plads til.
Gastronomi og frankofili
Det kan gå to veje: Enten har man en interesse for gastronomi, og så kaster man sig efterfølgende over det franske sprog og den franske kultur. Eller også er man interesseret i sproget — og så følger interessen for gastronomien med. Grundfagets lærebøger handler ofte om cafébestillinger — der er forskel på kaffer. Der er forskel på, hvordan man vil have sin bøf stegt — bleu, á point, osv.
De største gastronomer — Alibab og Escoffier fx — er franske og skrev på fransk. Afsmitningen af en særlig kultur, der dels prægedes af sensorik, dels af strukturering, kendetegner den klassiske franske kogebogslitteratur.
En del af inspirationen kommer fra encyklopædisternes arbejde med at systematisere viden og vidensdiscipliner. Dels for at forstå, dels for at formidle. Resultatet blev enden på enevælden i Frankrig — & det gik blodigt for sig. Og ligeledes beskrives — ganske misforstået — franske bøffer også ofte.
Litterære saloner, hvor alle emner, herunder særligt æstetiske var til debat, var den udløsende årsag. Før revolutionen var det for eliten, i dag er det for alle!
Byd ind, bliv hørt. Det hedder madblogs. Der er forskel på dem — i sigte, i dybde og i evne for at indfange fremtiden også.
Velkommen til Anne Moltke på Madbevægelsen
&
Alt godt,
Kasper Bergholt


